EFTERÅRSGRAVNING OG HÅRDFØRE STAUDER får en helt ny betydning!

Romantikken blomstrer stadig hos mig, men lige nu er en STOR del af haven absolut ikke spor romantisk at se på!

Jeg har nemlig fået besøg af en gravemaskine. Ikke bare en helt lille gravemaskine, selvom det ellers var aftalen. Så jeg forventede de ville troppe op med en gravemaskine, der var 90 cm bred og uden førerhus. Så jeg spærrede da øjnene noget op, da der i morges holdt sådan en stor kæmpe, inde i min lille bitte have! Derfor er jeg også spændt på hvor mange planter der har overlevet det, for godt nok er de vinterhårdføre, men jeg er da godt nok ikke sikker på, om de også er hårdføre overfor så voldsomt et tryk fra den store maskine!?!!!

Billedet her er taget fra carporten. Her mellem de to store buksbomkugler går man ind i min haves første haverum med skovbed og en relativ skygget del af haven. 

Så jeg spurgte selvfølgelig, om det ikke var en lillebitte gravemaskine de skulle have med, som var uden førerhus og kun 90 cm bred????? "Jo, men det er først i morgen vi kommer med den", lød svaret friskt og glad. Det var ikke ham jeg havde snakket med, så han vidste nok ikke bedre. Han havde i hvert fald heller ikke nogen fornemmelse af, hvorfor jeg havde interesse i, hvilken maskine de kom med. Jeg syntes ellers ikke manden virkede synderligt blind! Hvis det havde været senere på dagen, havde han nok fået besked på at fise ud af min have med hans kæmpe maskine, men nu var det knap holdt op med at være nat da de kom, så jeg var ikke engang kommet ud af min natkjole, så jeg gik helt i baglås og tabte mælet, så den diskussion blev opgivet på forhånd. Det var jeg så ved at fortryde senere på formiddagen, for jeg syntes godt nok det lignede, at min have og mine bede blev totalskadede!!! Lidt over 8 i morges, da jeg havde kørt pigerne i skole, og kom tilbage hjem til, fik jeg så snakket lidt mere med dem. De lovede at passe så godt på min have som overhovedet muligt, og så fik jeg dem til at skrabe det øverste muldlag af mit skovbed, og ligge det i en bunke for sig. Jeg har godt nok gravet planter og forårsløg op til den helt store guldmedalje, men der kan jo stadig sagtens gemme sig mange små løg i jorden. 

Grunden til de overhovedet skal ind i min have og igennem mit skovbed er, at vi er ved at blive koblet på offentlig kloak. Indtil nu har vi haft septiktank. Billedet her er taget ude fra vejen og ind mod haven. 

Alt er kaos både inde i haven, og ude ved vejen.

Det virker helt uoverskueligt lige nu. Jeg får et kæmpe arbejde med at få ryddet op efter dem!!!

Plankeværket herover er frygteligt grimt, jeg ved det godt. Men det bliver nødt til at være her, indtil jeg har nogle buske oppe i en nogenlunde højde, for at undgå for meget indkig ude fra vejen. 

På et tidspunkt gik lyset pludselig. Ak mand, hvor typisk er det ikke lige!

Jeg gik hen og råbte ud af døren, "du ramte vist noget"! "Nej, det var da bare en stor rod"! "Nej, det tror jeg altså ikke, for lyset gik ud og alting"! Og sådan gik det til, at alt hvad jeg ville have lavet inde i huset, såsom at støvsuge, stryge, bruge varmt vand, (fyret gik nemlig også ud), eller bare se fjernsyn. Alting måtte aflyses og jeg måtte finde på noget nyt. Heldigvis er der projekter nok at ta' af. Og så blev der så pludselig også tid til at sidde og læse lidt i en bog, men der var ikke mere te! Ja, det var jo snart det værste. Jeg kan jo godt li' at drikke en masse te, når jeg vil slappe af:-) Jeg nåede i panik endda at tænke, ”åh nej, elkedlen virker jo ikke, nå men så må jeg lave tevand i en gryde….. nå nej, fjols altså! –Det kører sgu da også på strøm! Hvad gør man så”? Men det fandt jeg aldrig ud af, så jeg måtte undvære. Selv bål i haven strejfede mine tanker, men det var jo næsten komisk, for der kunne jeg da i hvert fald SLET ikke være. Hvor desperat har man da også lige lov til at være!???!!!!! Bagefter, (ja, jo faktisk også samtidig), kan jeg jo heldigvis grine af mig selv.  

I forvejen er jeg godt igang med, at renovere nogle af mine bede, udvide et enkelt bed og tømme et bed for planter, så bedet kan blive renset for skvalderkål. Så er jeg ved at ligge fliser i drivhushaven, jeg mangler bare hjælp til at få skåret nogle afslutningsfliser. Alle de løg jeg har gravet op, skal graves ned igen, og jeg har købt 200 nye tulipanløg, som også skal lægges. Indenfor er alting også kaos, fordi vi har pillet et oldgammelt indbygningsskab væk, fra et af børneværelserne, og er i gang med at samle et nyt. Men der var en lamineringsfejl, så vi kunne ikke samle det færdig imens vi havde tid, så indenfor må vi leve med rodet i hvert fald indtil weekenden. Det er rigtig træls at se på både ude og inde. 

Lørdag morgen, da jeg stod op og løftede låget på toilettet, var der intet synligt, så jeg satte mig og fik klarer både bimmelim og bummelum. Bagefter trak jeg ud, men der var noget der ikke forsvandt med ud, men som blev i overfladen. Først syntes jeg det lignede et stykke stof, eller sådan noget, men så bevægede det sig. Det var en frømand, som absolut ikke ville skylles ud. Hvordan søren er den dog havnet der? Føj hvor ulækkert. Jeg er dybt taknemmelig over, at den ikke hoppede lige op i nummeren på mig, imens jeg sad der! Så tror jeg simpelthen jeg havde fået traumer over det!!

Heldigvis er der også noget smukt at se på i haven. Billederne er et par dage gamle, men de blomster stadig derude. De sidste dage har jeg haft MEGET travlt, med at gøre klar til, at de skulle komme med den LILLE gravemaskine, så selvom jeg har haft utroligt travlt, har jeg slet ikke været tilstrækkelig forberedt på deres maskinel.

Rosen her over har mistet sit skilt, eller også ligger den gravet ned under jorden. Måske er det Jacgues Cartier, måske Champion of the world, eller måske en helt tredje. Jeg håber jeg når at renovere rosenbedet som planlagt her i efteråret, og så støder jeg vel på et navn, hvis skiltet er blevet dækket med jord. 

Herover har vi i hvert fald Queen of Sweeden. Den er vidunderlig, og jeg er glad for, at Knud Pedersen insisterede på, at jeg skulle købe den, selvom det egentlig ikke var den jeg var efter. Han ville simpelthen ikke sælge den anden til mig, hvis jeg ikke havde denne skønhed først, sagde han. 

Herover er det Marguritte Hilling, som var min første impulskøbs-rose. Helle/Blomsterhatten og jeg var på storindkøb hos JAS, og vi kom til at snakke om rosen Aicha. Den er noget af det mest bedårende man kan tænke sig, hvis du spørger mig, men den ville ikke passe ind i helheden her hos mig. JAS sagde, at dette var den lyserøde udgave af Aicha, så jeg prøvede lykken, selvom jeg ikke vidste hvad det var jeg købte. Det er et køb, som jeg absolut aldrig nogensinde kommer til at fortryde. Den blomstrer fra starten af juni til hen i december, og den er vidunderlig i alle stadier. Den er højt skattet her i haven.

Bonica

Eller rettere Climbing Bonica, for det er den klatrende udgave jeg har her i haven. Den er plantet til et espalier, som skal stå imellem pigernes trampolin og mit rosenbed. 

Inden længe vil jeg lave et nyt indlæg om hvilket kaos de har efterladt mig, og sidenhen om, hvordan jeg efterhånden får rettet op på det. Jeg er ved at være på banen igen, med mere tid til mig selv og dermed mere overskud. Isabella er nemlig færdig med at blive kørt ind i dagplejen, og det kører rigtig godt. Derfor bliver hun derovre og sover middagslur, så ofte er klokken 15.30 før hun vågner. Det giver mig nogle gode lange dage til andre ting og ikke mindst til at lade op til at have overskud nok til hende. Kronisk sygdom og et lille barn kræver noget mere planlægning, for ellers holder jeg ikke til det. Jacob har været på arbejde i en måned nu, men oktober er i høj grad blevet brugt til at give Isabella en blid start i dagplejen. Det har været hårdt, for det har krævet rigtig meget mere af mig, når Jacob samtidig ikke har været her at trække på, når hun kom hjem allerede om formiddagen. Nu glæder jeg mig til en hverdag, hvor jeg har energi og overskud nok til hende når hun kommer hjem.