Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

onsdag den 23. marts 2016

Nyt projekt, første dags arbejde


Først lige nogle billeder af mit skovbed, som jeg synes har været fuldstændig fantastisk den sidste måned. Erantis er ved at være færdige, og krokus har jeg ikke så mange af i denne del af haven, men der står mange andre ting, som påskeklokker, påskeliljer, vibeæg, tulipaner osv. på spring. Derefter kommer der primært hosta. 


Jeg håber I kan se billederne ordentligt, selvom de først blev taget, efter vi fik vores aftensmad.




Havemøblerne er lige kommet ud igen. Læg mærke til månen i baggrunden. Den er dårligt gengivet, i virkeligheden var den rigtig smuk og rødlig. 


I virkeligheden er det havens stier, det skal handle om i dag. Hele vejen her fra starten af have, rundt om det runde bed, og videre frem til hækbuen ved Olymphus-statuen......

Det er ikke til at se mine smukke påskeklokker i det her dunkle aftenlys. I må se en mere solrig udgave sidst i indlægget. 


Her sker der noget nyt, for enden af mine trædefliser. Kan I se græsset er forsvundet? 
Det er også planen det skal det hele vejen rundt om det runde bed. 



Her i området omkring regnvandstønden, plejer det i ydersæsonerne altid, at blive meget fedtet og mudret. Den smalle sti frem mod Olymphus-statuen, er altid meget tyndslidt, så det er ikke en pæn græssti.



Nu er planen, at der skal lægges fliser og pigsten. Det giver dels et mere jævnt underlag at gå på, og jeg er jo ikke altid lige godt gående. Dels er det nemmere for Isabella at cykle på, og så er jeg bare uendelig træt af, at græsset altid skal nå at gå i blomst, før Jacob får det slået. Jeg kan ikke selv holde til at slå græs to gange i ugen, som jeg synes det skal, hvis det skal være flot, og jeg vil meget hellere bruge kræfterne på bedene. . 
Umiddelbart tænker jeg, at fliserne skal ligge i sildebensmønster, ligesom jeg har gjort på stien op mod drivhuset, og på den runde terrasse i så her ovenfor. 
Nu er jeg selv begyndt på projektet, men Jacob vil selvfølgelig hjælpe mig med at komme i mål med mit projekt. 


Jeg har valgt, at starte med at hakke græs af hertil, men faktisk vil jeg gerne have det til at gå helt frem til hækbuen, som man kan skimte til venstre for Olymphusstatuen. Græsset er nemlig tydeligt slidt helt dertil, og det vil også passe med, at når jeg får et plantebord, der hvor jeg har smidt nogle fliser, til venstre i billedet.... Så kan jeg feje pænt op, når jeg har stået og svinet med jord.
Det stykke græs jeg har hakket væk i dag, var meget hårdt komprimeret, fordi der har kørt en stor gravemaskine meget rundt især præcis her, da jeg fik lavet kloak i efteråret 2014. Så derfor kunne jeg slet ikke grave, men kun lige akkurat hakke græsset af med en hakke. Men jeg er blevet enig med mig selv om, at det ikke gør noget, at belægningen kommer til at ligge lidt højere her, for så giver det bare et lille trappetrin, og det tror jeg vil blive rigtig godt.  
Græsset blev kørt i trillebør ud til marken ud for vores hus, som ikke er blevet pløjet endnu. Det var en dejlig nem måde at komme af med græsset på. 


Havens smukkeste påskeklokke, med meget store hovedet. Det var den vi ikke kunne se ordentligt på billedet fra her til aften. Haven indeholder flere forskellige påskeklokker, men jeg har ikke været så god til at få dem fotograferet, som jeg troede, indtil jeg ville bruge billederne af dem! Noget jeg vist må se at få rådet bod på. 


Påskeklokke i skovbedet. 


Når man, som jeg, bor på landet/i udkants Danmark, er den ene mark efter den anden, fyldt med sangsvaner, et syn man ser dagligt. I hvert fald her i området omkring Rødding og Hjerting. Et syn vi virkelig nyder. Det er svært at få et ordenligt billede i kassen, så man rigtig kan se HVOR mange der egentlig er. 

Jorden er rund, så hvor er udkanten? 
Det er så smukt herude på landet:-)
Jeg er glad for jeg ikke skal bo inde i en storby med stress, larm og svineri!


Fuglene ignorerede i meget lang tid mit nye fodderhus (fra "wild life garden", se www.hokuskrokus.dk)
 og fuglefrøene klistrede til mel mange gange i løbet af vinteren. Men nu har fuglene endelig fundet ud af, at fodderhuset indeholder mad til dem. Der er 6 liter i dem, så det bliver nok efterår, inden jeg skal fylde den op igen. 

Jeg har været meget stille på bloggen her, så jeg vil også lige fortælle, at jeg har brugt vinteren på maleprojekter inde i huset, hvor jeg både har malet entré og stue incl. lofter, og så har jeg de sidste 3 uger brugt rigtig meget tid på at få Simone til at spise og drikke. Hun har nemlig fået kyssesyge. Heldigvis har hun det meget bedre igen nu, så efter påske skal hun i skole igen, selvom det nok ikke bliver på fuld tid i starten. Ja, det er noget af en omgang. Lægen siger der kan gå måneder, før hun helt er sig selv igen. 


14 kommentarer:

  1. Det bliver spændende med din nye sti :-)
    Ja der er skønt på landet og svanerne ses mange steder i kæmpe flokke, det er flotte fugle. Her sidder de ikke på markerne lige rundt om os, men der kommer ofte større eller mindre flokke flyvende.
    God bedring med datteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Tak skal du have, det går heldigvis meget bedre med Simone.
      Det er imponerende dyr, de flotte svaner.
      Ja, det bliver spændende. Først og fremmest skal jeg have fat i nogle flere fliser, en masse sand og en masse marksten. Så jeg ved ikke engang helt hvor det ender henne. Men jeg er sikker på det bliver godt, så jeg klør på med krum hals, og jeg er allerede kommet et godt stykke længere med at hakke græs af.
      Knus
      Malene

      Slet
  2. Virkelig skønne billeder - rigtig god påske

    SvarSlet
  3. Hej Malene.Er det ikke utroligt at os havefolk altid har gang i nye projekter.........men er sikker på at det bliver rigtig godt med den flisegang.
    Har selv gang i mange ting her i haven.Og har heldigvis fået overstået alt det vandpjaskeri i drivhuset.
    Og har da også sået em masse sommerblomster.
    Jeg har også brugt noget tid med at male vores stue.........og har vist min nye flotte blå væg for nogle indlæg siden.Dejligt at få det gjort inden man skal i haven.
    Lige nu skinner solen og jeg skal ud og rydde op i mit potteskur.
    Og mangler da også lige at male de sidste højbede sorte.
    Synd med Simone,men dejligt at høre at det går fremad.
    Rigtig god påske til dig og din familie Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jo, det er da utroligt med os.... især her om foråret. Nu starter vi jo op på alle de projekter vi ikke nåede i efteråret, og alle de projekter vi har fundet på i løbet af vinteren også. Og det er ikke altid så lidt.
      Jeg har også sået de første sommerblomster, eller rettere, det har Simone. Hun sad i en god stol med tæpper over. Så fik hun lidt frisk luft og der skete lidt andet, end bare ligge og se tv.
      Ja, jeg nåede jo så ikke at blive færdig i stuen, fordi hun lagde sig syg så længe. Men så må jeg jo male videre på en regnvejrsdag, eller rettere to. Jeg kan ikke arbejde så længe af gangen, og vi har også nogle synlige bjælker der skal males.
      Jeg har også været ude i haven igen idag, og er kommet lidt videre med mit sti-projekt. De andre påskedage er gået med at være til påskefrokost og vi har haft gæster til fødselsdag. Det får vi også i morgen, fordi Isabella fylder 2 år. Ja, det er vildt som tiden flyver afsted.
      Også rigtig god påske til dig, det der nu er tilbage af den.
      Knus
      Malene

      Slet
  4. Sangsvanerne besøgte også os temmelig tit tidligere på vinteren. Nu kommer der højst et par stykker en gang imellem. Det betyder meget, at man har gode stier rundt omkring i haven. Det bliver rart for dig. I har også været nødt til at hæve regnvandstønden, kan jeg se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Det er et flot syn.... også når de bare kommer nogle stykker flyvende. Jeg bliver i hvert fald helt betaget af dem.
      Ja, det bliver rigtig dejligt med belægning på stierne. Jeg ved ikke helt endnu hvordan det bliver. Jeg skal først have fat i nogle flere fliser, men jeg regner med det er nemt at finde nogle brugte, hvis jeg selv henter dem. Og så vil jeg kombinere dem med pigsten. Egentlig ville jeg gerne have rent pigstensstier, men jeg er dårligt gående, så det fungerer ikke for mig.
      Regnvandstønden blev stillet så højt op allerede sidste år, fordi jeg ellers ikke kunne få min vandkande ind under.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  5. Hej. Din flisegang bliver fin, når den bliver færdig. Jeg kan godt forestille mig den og tror også, det er pænere end slidt græs. Vi har sangsvaner nede ved fjorden. Det er vist den største svane vi har, har jeg ladet mig fortælle. Godt at din datter er ved at være rask igen. Rigtig god påske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja, det tror jeg nemlig også det bliver. Der er ikke meget,der er mere træls end slidt græs. Det er dog ikke hele stykket der bliver slidt. Rundt om det runde bed, er græsset pænt, næsten hele vejen rundt. Men jeg kan ikke forestille mig noget sjovere at cykle rundt om, for haven er jo også en børnehave.
      Det kan godt være sangsvaner er en lille smule større, end knopsvaner. Jeg har ikke ret meget forstand på svaner, jeg ved heller ikke hvor mange forskellige vi har, men de ser nu nogenlunde ens ud i mine øjne. Men du har sikkert ret.
      Venlig hilsen
      Malene

      Slet
  6. Hej dejligt at du kom i gang med og grave, hjælper med drømmesyn he he.
    Og projekterskal der til de kan dog godt være af mindre målestok, dette du har gang i er da rimelig omfattende. Håber at du får fat i nogle fliser( jeg skal nok se om jeg kan hjælpe)
    Vejret er heldigvis bedre i dag end livet så jeg er i gang med og plante ved det nye riohegn i går blev det til ingenting.
    Dejligt Simone kom jo forholdsvis hurtig over det. Og god fædselsdag til Isabella
    Træls jeg slog min helkeborus ( magen til din. Det var den der var en krydsning mellem en niger og en orintalus) ihjel.
    Beklager slåfejlene så dem for sent.. Og kan ikke rette uden og slette.. Knus fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle.
      Ja, jeg tror også det er noget af et kæmpe projekt jeg har rodet mig ud i.
      Jeg håber på ham i Haderslev brænder inde med nogle fliser, eller, at vi kan klare os med dem du og jeg har til sammen, som du nævnte tidligere i dag.
      Vejret var dejligt i formiddags, men det gik da godt nok over, skal jeg love for! Det er ellers ikke fordi Isabella ikke har været sød, for hun er jo da noget af det kæreste. Vi har været lige ved at blæse og regne væk her i eftermiddags. Blæse væk især. Det har været helt vildt!
      Simone er ikke helt ovre det endnu, men det går da heldigvis rigtig godt fremad. Vi vil lige forbi lægen i morgen, inden hun kommer i skole, fordi hun er meget generet af hvad vi regner med er hævede lymfekirtler. Vi vil høre om vi kan gøre noget ved det, eller om der ikke er noget der hjælper. Det er ret træls for hende. Men bagefter skal hun i skole. Så må vi se om hun klare hele skoledagen her i starten. Ellers må hun jo ringe hjem.
      Ja, det var rigtig ærgerligt med din Helleborus nigerxorientalis.
      Ved jo godt det er noget I-crap du har;-) Tihi.
      Glæder mig til at vise dig hvor langt jeg er nået, når du kommer og besøger mig. Var det ikke på fredag.... tror jeg nok.
      Knus og kram
      Malene

      Slet
  7. Hei,så vårlig det er i din hage! Det er en deilig tid framover nå...
    Ser så romantisk ut med alle rosene dine, en skjønn hage du har!
    Klem fra Ida

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ida
      Tusind tak, det er vel nok sødt sagt.
      Ja, det er rigtig dejligt her i foråret og det er en dejlig tid vi går i møde også.
      Knus
      Malene

      Slet