Dejligt forår og mit projekt går fremad

Jeg er meget betaget af dette bed i øjeblikket. Det har tilfældigvis vist sig, at de mørke påskeklokker spejler sig rigtig fint i peberbusken, som står i baggrunden, men som desværre er blevet næsten usynlig på billedet. I virkeligheden lyser den op, med sine violette blomster. Jeg må ud og prøve at tage et billede fra en anden vinkel, så I kan se det i et andet indlæg. 

Samme sted

En dobbelt påskeklokke står på spring. Den er lige ved at springe ud nu. Jeg glæder mig til at se dens farvespil, og dens spættede mønster. 

Lyserød hundetand på spring. Til højre er det en høsttidsløs. Den pynter med sit enormt livskraftige vækst, men jeg må som navnet antyder, vente til efteråret, med at se dens krokuslignende blomster. 

Hundetand. Denne tror jeg nok bliver hvid. Begge er nyindkøbte fra sidste forår, og de er de første hundetand-planter jeg prøver at have i min have. Jeg glæder mig til de danner en hel tue hver. De er så yndige. 

Jeg har sat støtte rundt om mine pæoner. Min erfaring siger mig, at ellers bliver det pludselig svært at give dem den nødvendige støtte. Det går stærkt derude hver dag. Tulipanerne står også på spring nu.

Det gør de også her....... spring er egentligt et meget logisk navn til forår, kan I høre det? ;-)

Skovbedet har skiftet karakter. Erantis og vintergækkerne er blomstret af, og står med store, svulmende hoveder, fulde af frø. Påskeliljer i flere forskellige afskygninger blomstrer om kap med perlehyacinter og snepryd. Den gule bølge, kunne man kalde det. Det eneste tidspunkt på året, hvor jeg dyrker gult. Ikke fordi jeg ikke kan lide gult, men jeg søger harmoni, ikke støj og tivoli spektakel. Men jeg regner med min forhave skal være gul, når Isabella ikke skal bruge stedet som børnehave mere. 

De blå perlehyacinter og snepryd har startet den blå bølge, som topper efter påskeliljerne er færdige, når skillaerne går amok, og gør skovbedet til et hav af blå blomster. 

En speciel påskelilje, som er dobbelt. Jeg tror jeg har fået den af Helle/Blomsterhatten. Jeg glæder mig til den springer ud. 

Men det er jo ikke bedene jeg bruger mest krudt på i øjeblikket. 

Derimod har jeg gravet græs af alle mine stier og erstattet det med belægningssand...... 

Nøj, det lød nemt på skrift! ;-) Det har taget mig en måned indtil nu, og Jacob har også givet en lille hånd med. 

Rundt om hushjørnet, nede ved vandtønden, er græsset også gravet af, men der mangler jeg stadig at jævne ud og fylde op med sand. 

Nu mangler jeg at rette sandet af, og så kommer vi til det sjove. Så skal fliserne og markstenene lægges, og det ser jeg som et kreativt projekt. 

Bagerst i billedet kan man skimte det allersidste stykke plankeværk. Vi løb tør for hegnspæle til trådhegnen sidste år, men det har jeg styr på nu. Langs trådhegnet har jeg plantet mange forskellige buske og træer, som har noget at byde på, på alle årstider. 

Det er dejligt, at havemøblerne er kommet ud igen. Det gør meget for stemningen i haven. 

Det må være en lille anemone, med gule blade, der er på vej op. 

En blå anemone og hvidbroget skvalderkål. Anemonen er ved at lukke sig, fordi det er aften. Isabella og jeg gik ud i haven, igen, efter aftensmaden. Der har været mange sådanne dage i haven på det sidste. Isabella er lige som sin mor, ikke til at drive hjem, når vi henter pigerne hos hestene, eller ind, når vi er ude i haven. 

I bedet ind mod naboen, døjer jeg meget med skvalderkål og lysegul tvetand fra naboens bed. Derfor har jeg primært plantet store, og i hvert fald robuste stauder, som kan klare sig, selvom jeg ikke kan være over det i hvert et vågent øjeblik. Derfor kom det faktisk lidt bag på mig, at der dukkede en lille fin, blå anemone op her i dette bed også...... Men nu kan jeg se hvordan det er gået til.
Helle/Blomsterhatten og jeg besøgte Ulla/Frøken Anemone og Malcolm sidste sommer, og jeg var så heldig, at få en rødbladet kvan med hjem..... og en lille blå anemone fra frøken anemone. 

Selvom jeg har gang i mit store sti-projekt, skal der også være nogle mindre projekter at rive i, som ikke er så hårde ved kroppen. Så der er fuld gang i drivhuset også. 

Jeg har sået til den helt store guldmedalje. 

Det første jeg har sået, ja det er sådan set løgn, for det er Simone, der har sået, er kornblomster.....

.... og stolt kavaler. Inden længe skal de pottes op i større potter.
Helle/Blomsterhatten og jeg har sået en masse begge to, og deler bagefter med hinanden, så vi får meget forskelligt begge to.

Stiklinger af Gyldenlak fra sidste år. De er faktisk klar til at plante ud, men jeg venter lige lidt endnu, så de ikke får nattefrost.

Og Fuchsia og Agapantus skærmlilje er rykket ud af skuret og ud i drivhuset. 

Isabella var jo med ude.... Hun kaster bolde til Molly. 

Til højre kan I måske se, at det er min plan, at lave trappetrin op gennem hækportalen, da min grund skråner lidt opad her. Jeg planer ud og laver trin. Jeg er spændt på, om det bliver lige så flot i virkeligheden, som det er inde i mit hoved. 

Det sidste plankeværk skal endelig væk i år.
I baljen har jeg plantet Anns roser, som er i pleje pga. skilsmisse, indtil hun har fået en ny have, at plante dem i. Der er selvfølgelig boret drænhuller i bunden.
Det må ikke være sjovt, at skulle flytte fra sin have!

Jeg er så småt begyndt, at klippe roser, men her er jeg ikke nået til endnu. 

Endnu en balje med Anns roser. 

Spændende hvordan det bliver, når jeg er færdig med at ligge sten og fliser. 

Kan I se det skråner opad her fra, op langs trampolinen? 

På den her årstid afslører haven meget mere af sig selv af gangen. Om sommeren er her jo helt tæt, så man ikke kan se, hvad der gemmer sig, rundt om hjørnet, og bag rionettet. 

Så har vi set hele vejen rundt på terrassen. Til sommer er Amor helt overgroet i roser og storkenæb.

Og nu skulle jeg så egentligt videre med kameraet, op i den anden halvdel af min have, men pludselig lød der et vræl. Isabella faldt ind i drivhuset, som plejer at være lukket, men som jeg lige skulle vande, inden vi skulle ind. Hendes hænder blev helt hævede og blå, så vi troede vi skulle til at på skadestue. Men selvom hun græd meget i starten, så holdt hun alligevel rimeligt hurtigt op, og inden længe ville hun både grine og pjatte igen. Så det var heldigvis ikke så slemt alligevel. Puha!!!