Glædelig jul

Winter wonderland

Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid

og så må julen komme

Der er nærmest huleagtig stemning i "skovbedet", nu hvor Troldhassel, Magnolia og Prydkirsebær er blevet vinterpudret.

Det er sjovt så anderledes alting pludseligt ser ud.

Sneen er sammen med trådhegnet mere effektivt til at lukke af, end den nu 1 år gamle bøgehæk.

Havens skelet fornemmes tydeligt de fleste steder. Bedkanterne er dog sværere at fornemme, nu hvor de er dækket af sne.

Vi (læs Jacob) nåede, at få de fliser, som jeg ikke nåede at grave ned som trædesten, samlet sammen og lagt i en bunke igen, inden de frøs helt fast til jorden. Haven har været meget mudret de steder hvor vi (jeg) har gået mest i løbet af efteråret. Vores lerjord har ikke kunnet følge ordentligt med til at sluge al den regnvand. Derfor ville jeg ha' haft gravet trædesten ned på de stier, hvor vi færdes mest.

Var fliserne blevet liggende under sneen, ville vi risikere at pigerne kom til at falde over dem i løbet af vinteren, især hvis de blev ved med at være helt eller delvist dækket af sne (og is).

 Og hov, se  nu her. Måske kan I fornemme jeg har været ved at lave et eller andet her. Hvad afslører jeg i mit kommende indlæg om min haveplan. Det bliver et indlæg I godt kan begynde at glæde jer til. Jeg skal lige have rentegnet noget og finpudset nogle detaljer, før jeg er helt klar med det.

Der faldt ca. 10 cm sne natten til søndag. Siden disse billeder blev taget søndag formiddag, har vi fået mindst 10 cm yderligere, men de sidste par dage har været ikke haft sådan en fantastisk smuk, blå himmel.

Udsigten fra baghaven mod nordvest.

Om vinteren får vi store, lange skygger, fordi solen står så lavt. Det bliver især at se her, hvor vi bor med marken som nærmeste nabo.

Udsigten fra baghaven mod nordøst og vores lille bitte, hyggelige landsby.

Prioritet nr. 1 i løbet af haveåret 2013 bliver, at få min stolpeskov forvandlet om til en sortmalet pergola og to sortmalede espalier med rionet, samt at male pigernes stakit hvidt. Mine nye primadonnaer (roserne) skal nemlig ikke skæmmes af ufærdige og umalede stolper!!!

Opstammet syren ved terrassen, som nu er 2½ år gammel.

Den står allerede nu med store lovende knopper og stimulerer drømmene om næste forår og forsommer.

Udsigten fra vores forhave/indkørsel og fra vores stuevinduer mod sydvest.

Udsigten mod sydøst. Samme sted fra.

Udsigten mod øst-sydøst. Stadig set samme sted fra.

Vores vej er i øvrigt altid bedre rydet end de fleste større landeveje. Vi har nemlig to mælkeproducenter længere ude af vejen, som er meget omhyggelige med at sikre, at mælkebilen kan komme frem hver eneste dag. De er desuden også rigtig søde til at skovle vores parkeringsplads fri langs vejen, hvis vi skal have gæster.

Et kig ind i haven ude fra vejen.

I sne står urt og busk i skjul, det er så koldt derude,

dog synger der en lille fugl, på kvist bag frosne rude.

 

Jeg fodrer selvfølgelig fuglene, så jeg har livlig fugleaktivitet i løbet af hele vinteren. Her er mange forskellige fuglearter. I år får jeg også besøg af en sjov lille sumpmejse, som gerne vil bestemme over foderbrædtet og også gerne over de større arter. Det er meget underholdende. Her på billedet er det dog en bogfinke, så vidt jeg husker. (Jeg kan ikke umiddelbart se det på billedet).

 

Kunne man ønske sig en smukkere start på julemåneden? Jeg kunne i hvert fald ikke. Jeg ELSKER snevejr, og har altid gjort det. Jeg er vokset op med skiferier hvert år, (hvilket jeg savner), og nogle af mine bedste barndomsminder er fra en relativ stejl kælkebakke, hvor jeg kunne være vild, (var nok lidt af en drengepige). Selv dengang jeg kørte sælger og skulle køre ca. 500 km om dagen, generede snevejr mig ikke sønderligt. (På nær en enkelt dag, hvor de frarådede unødvendig udkørsel, (men jeg blev overtalt til at prøve at køre alligevel), og hvor jeg lige var kørt forbi en væltet lastbil på motorvejen, for kort tid derefter selv at blive overhalet af en anden lastbil, der åbenbart ikke havde set den væltede lastbil vi lige var kørt forbi 3 minutter tidligere. Lige i de sekunder, der var jeg godt nok ikke så stolt ved situationen)! I dag blev mødet med rosenkredsen til gengæld aflyst pga. vejret. Så må vi jo se om det når at blive forår allerede til januar!?! Men pyt, nu fik jeg tid til at få lavet dette indlæg med disse skønne vinterbilleder jeg havde taget, og som jeg ikke kunne ligge ud i søndags. Nu har jeg købt ekstra plads, så jeg kunne få lov til at uploade nye bílleder til bloggen. Nu håber jeg sneen bliver liggende til efter nytår, fordi I´m dreaming of a white christmas.