Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

tirsdag den 5. maj 2015

forårsprojekter i massevis


Vi starter lige med et kønt billede af mine tulipaner "Nigrita", der fylder godt, hele vejen rundt i mit runde bed, og i de omkringliggende bede. 
De kommende billeder er mindre smukke, da projekter jo ikke er smukke, før de er afsluttet.


Som jeg har vist i et tidligere indlæg, så har jeg købt "statuer". Jeg tog på indkøb, fordi jeg manglede et fokuspunkt til dette sted. Den har hæk i ryggen  og blomster i alle afskygninger ved siden af og i bunden. Det bliver SÅ godt. 



Figuren, som forestiller Olympus, er lavet af plastik. For at den ikke skal vælte af det mindste vindpust, foreslog ham jeg købte den af, at man kunne hælde cement ind i den.


Der er nemlig hul i bunden, så man kan det....


Her har jeg en plantereol, som jeg har alle mulige potter med nye planter til haven.

Jette, mit lille gods: Jeg har været tilbage i det gamle indlæg og læst op på hvordan jeg vender billeder, men jeg forstår ikke hvad vi skriver om! 


Jeg har været på plantemarked på "Gravene", som er et torv inde i Haderslev centrum. 
Der blev købt rigtig meget guf/specielle planter. Det er planter som jeg har en stor nysgerrighed, fordi jeg trods 20 års erfaring som havetosse, ikke har nogen erfaring med.
Her er fx min første haveorchidé/fruesko.


Gøgeurt


Anemoner og Anemonella kan vække den indre samler i mig, selvom jeg ikke betragter mig selv som plantesamler. 
Denne smukke, lyseblå, fyldte anemone hedder Anemone Opennia "canon euaconbleu", eller hvad står der på skiltet? Jeg kan ikke finde den på Google!!!!

 

Denne søde, anemonelignende blomst er en sød bunddækker, som hed et eller andet i retning af guldøje, guldknap eller noget i den retning. Hvad Søren er det nu den hed?



En speciel Anemone, som jeg var så heldig at vinde til Amerikansk lotteri, da jeg var til foredrag om Påskeklokker (og lidt om Trillium og andet forårsguf), ved Kirsten Boisen i Stubbæk forsamlingshus for nyligt. Anemonen hedder "Green dream"


En lyserød Trillium, der så vidt jeg forstod er hvid, men bliver lyserød i forfald..... Den har desværre ingen navneskilt, men den blev købt ved Kirsten Boisen til samme foredrag.


Tulipaner i krukke


Snedriverbusken er lige sprunget ud. Her prydet med tulipanerne "Purissima", der er en meget god tulipan, som holder i årevis. Jeg har en hvid forglem-mig-ej stående på plantereolen, som jeg har fået af Helle/Blomsterhatten, og den vil passe fortryllende ind lige her. Snedriverbuskens blomster er sjovt nok næsten mage til. 


Tulipanen "Purissima" læste jeg et sted, at Laila Sølager anbefaler som mest holdbare hvide tulipan. Sandheden er dog, at den er meget gullig, indtil den er fuldt udsprunget. Her er den i et bed sammen med små narcisser, der vist nok hedder "Jack Snipes".


Klematis Montana Rubens står med millionvis af bristfærdige knopper. Planten fylder efterhånden stort set hele østmuren, der er 9 meter lang.


Jeg har også en lille smule samlermani, når det kommer til Pæoner. Jeg mangler dog desværre stadig en træpæon. Den står højt på ønskelisten. Mange af de nyeste pæoner vil også blomstre i år. De tager jo lige lidt tid om at etablere sig, når de er nyplantede/delte. Dette er dog en af havens ældste. Karl Rosenfield, hedder den.


Jeg er dårligt gående, så her har jeg et håb om, at min mand kan få tid til at hjælpe mig. Jeg drømmer om, i første omgang at anlægge en rund terrasse og inddrage alt på nær gangstien i haverummet, hvor også skovbedet ligger, til mere skovhave. Til næste år håber jeg på, at terrassen kan blive flankeret af stolper, som et lysthus til klematis. 


Et kig ind mod skovbedet.


Skovbedet


Almindelig pink Løjtnantshjerte. Plankeværket drømmer jeg om at komme af med, men det må vente lidt endnu, til der er nogle buske, der er kommet lidt mere op.



Magnolia


Yndige Vibeæg i skovbedet


Fra fremtidens runde terrasse, har man også smukt udsyn til Klematis Montana Rubens på den østvendte mur, der tilhører vores skur. Over terrassen danner et, snart blomstrende, kirsebærtræ tag og længere oppe i den modsatte side, danner et stort, gammel asketræ tag. Det skaber et ualmindeligt hyggeligt haverum.


Mellem den kommende terrasse og haverummet med det cirkelrunde bed, kan man se hvordan jeg har tænkt, at resten af plænen skal inddrages til bed. Mellem husmuren og tværsover, der hvor de to haverum mødes, er det min tanke, at der skal være en tværgående pergola ala den nye pergola man ser i baggrunden af billedet:-)


Her kan man fornemme størrelsen på hele det nye bed. Murerbaljen står med vilje og roder, for at markere hvor tønden og vandpumpen skal flyttes hen, Som overstander for tønde og vandpumpe har jeg flyttet min Korea Kornel Cornus Kousa længere ud i bedet, så træet nu får meget bedre plads til at udvikle sit fulde, smukke potentiale...... og så jeg kan se både træ og vandpumpe inde fra. 


Her ses kirsebærtræet, som virker som loft over terrassen. Den står lige nu med bristefærdige knopper. Til sammen med klematissen, er det et af de allerbedste øjeblikke i min have, så jeg glæder mig i denne tid:-)



Man kan vist godt fornemme, at der er tale om to forskellige haverum, der er adskilt, selvom jeg nu har flyttet de hækplanter, der kom tættest på stien, fordi jeg vil have en pergola med roser over her, sammen med hækken. Det viste sig der blev for lidt plads til begge dele, selvom det hele tiden har været tegnet med på min plan. 



Græsset er ødelagt efter efterårets rædsler med gravemaskine og ny kloak. Jeg håber græsset når at blive pænt inden jeg har åben have for rosenselskabet om blot 7 uger!



Den nye bedudvidelse.


Det runde bed ser noget bart ud hele vejen rundt langs kanten. Det er fordi de fleste af de lavendler jeg plantede i efteråret er gået til i vinter og for nogles vedkommende er blevet kørt over af masseødelæggelses-gravemaskinen, som også har presset adskillige fliser/bedkanter helt ned til kineserne, adskillige steder i haven. 





Hele vejen rundt om terrassen blomstrer der pink tulipaner. Jeg kan finde navnet, hvis nogen er interesseret. Jeg tror faktisk nok den hed noget med Christmas et eller andet....


Ny pergola. Endelig er min "stolpeskov" blevet malet og er genopstået, nu endda både med rionet og stolper afslutter også pænt af foroven. Jeg har ventet på det her projekt i 3 år, hvor der har stået stolper og grinet af mig, så  jeg er bare så boblende glad for, at det endelig bliver som jeg har drømt om:-)



Rionet også på "taget", så roserne har noget at hvile på, når de lige om lidt er høje nok til det. Jeg har nemlig købt nogle ordentlige krabater, så det kan bliver overdådigt med stort O. Der mangler stadig rionet langs flisekanten fra stolpe til stolpe og paralelt tættere på drivhuset fra stolpe til stolpe, således, at jeg kan binde de store krabater ind. Ellers bliver det umuligt at gå ind på terrassen. Jeg overvejer faktisk at stille nogle højbede på terrassen til salat og lignende. Der er så skrap sollys på denne terrasse. Noget de fleste andre nok ville værdsætte. Men vi bruger aldrig terrassen her, fordi jeg pga. min sygdom er ekstremt lysfølsom..... Derfor kan jeg mange gange slet ikke holde ud at være ude, hvis det er rigtig dejlig sommervejr med høj solskin. Jeg får simpelthen den værst tænkelige migræne du kan forestille dig af det. Så det er rigtig træls.


Afslutningsvis mangler vi en stolpe til at afslutte spidsen er pergolaen. Den ville virke for stor og klodset her foran drivhuset, hvis vi havde haft en stolpe mere i, og lavet den firkantet. Projektet har taget rigtig lang tid for min mand, der er sød at knokle på, også når jeg ikke er hjemme:-)



Tulipanen "Queen of night" sammen med Alunrod langs stien ind til drivhuset.


Den første Storkenæb blomstrer. Det er en Geranium Phaeum type. De der kender mig godt vil vide, at Storkenæb har en helt særlig plads i mit havehjerte. For det første er der mange, nærmest uendelige variationsmuligheder, den er nem, frodig, smuk og en fantastisk bunddækker. Jeg har ikke kendt så meget til stauder fra min barndomshave. Mine forældre havde primært prydbuske og en kæmpestor køkkenhave. Men da jeg flyttede hjemmefra, flyttede jeg til en have, hvor der var mange stauder, deriblandt en kæmpestor Storkenæb..... Som stod og så fantastisk ud hele to steder i haven. Jeg blev forevigt forelsket..... ikke bare i havearbejde og stauder, men især i Storkenæb. En forelskelse, der kun er blevet større efterhånden som jeg har opdaget hvor mangfoldig slægten med Geranium er. Så når nu den første Storkenæb blomstrer så smukt i min have, så bliver jeg bare så boblende glad og fuld af forventninger for den kommende sommer. Jeg glæder mig til at gense alle dejlighederne:-)


Og jeg har som sagt også et svagt punkt for Anemoner.




En fyldt, hvid Anemone, som jeg har fået af min søde svigermor, som jeg deler min haveinteresse med.



En lys lavendelblå anemone, som jeg har fået af Helle


En gul anemone, som jeg også har fået af Helle..... hun er god ved mig:-)


En grøn anemone, som jeg vandt i amerikansk lotteri forrige år. Den har mistet sit navneskilt, så jeg ved ikke hvad den hedder. Det er egentligt heller ikke så vigtigt for mig. Det er meget vigtigere, at den gør mig glad i låget når jeg genser den. Den er meget anderledes end den jeg viste øverst i indlægget.  



Tulipanerne som blomstrer hele vejen rundt om terrassen, er en anden mere pink sort, end den lilla der står i cirkelbedshaven. Den hedder et eller andet med Christmas..... Den gør det samme ved flere af tulipanerne hele vejen rundt, at der er små babytulipaner fra sideløgene. Det er simpelthen så bedårende sødt. Jeg kan ikke mindes jeg nogensinde har set noget lignende. 


Det tåler godt en gentagelse. Her er sideløgenes blomster dog lidt større. 


En Pæon vildart, som står ved terrassen. Den plejer at være den første pæon der blomstrer i min have


En bonderose...... oh en skøn tid venter, ikke!?!!! :-)


Tulipanen "Spring Green" står langs hele nordmuren. Måske er det derfor den er lidt senere end resten af havens tulipaner. Den laver samme fænomen med blomster fra sideløgerne. Det er vel nok bedårende. 


Den nye pergola med espaliervæg ind mod trampolinen. Det bliver fantastisk når roserne blomstrer.


På den modsatte side af trampolinen er der også sat espalier op. Så kan pigerne hoppe løs, uden at blive ridset af rosernes torne..... selvom jeg selvfølgelig primært har plantet tornløse eller næsten tornløse roser på begge sider. 
Det er egentligt meningen, at jeg vil have flisesti med pigsten i siderne. Men jeg er som sædvanligt skadet. Så ud over, at jeg i forvejen har min sygdom, humper jeg også rundt på en dårlig fod. Og det har jeg gjort i 5 måneder nu, så det sænker jo processen betydeligt. Derfor bliver jeg nødt til at så græs istedet i første omgang. 


Molly er som altid min tro følgesvend, når jeg er i haven. Så snart jeg tager min kasket på, så er den helt i sit es, og håber den kan komme med i haven, ud at køre eller ud at gå. Det sidste kan jeg så ikke rigtig. 


Pergolaen mangler en afsluttende stolpe foroven langs rionettet. Den skal lige indkøbes og males, før det kan blive savet til og sat op. 


Ja, det er irriterende, at jeg ikke kunne huske hvordan jeg vendte billeder! Jeg kunne godt have brugt en større teknisk intelligens. 
Her er det meningen jeg vil vise det lange kig. Kigget slutter med en tværgående hæk..... i hvert fald når den bliver ældre og mere tæt. Foran hækken, i bedet, skal statuen Olympus lyse op og danne fokuspunkt. Stien er forøvrigt, ved hjælp af bedenes form, lavet sådan, at den er bredest tæt på og bliver smallere jo nærmere vi kommer statuens kommende placering. Optisk bedrag. Det skulle gerne få stien til at virke lidt længere end den reelt er.


Det vrimler op med Hosta alle steder:-) Det bedste er at jeg allerede kan se at flere af dem er markant større end sidste år. Det gælder især for denne hvidstribede Hosta, som står langs stien ovenfor.


En botanisk tulipan. Den har ingen lange stængler, men den er rigtig sød, og så breder den sig lidt efterhånden. 


En af de nyere pæoner har allerede knopper her andet år. "Do tell" hedder den. Jeg glæder mig til at lære den bedre at kende. 



Frodige Hosta er ved at folde sig ud.


Det blå/hvide bed langs terrassen med vandstenen. I øjeblikket er det mest blåt, fordi "Fole Tulipaner" ikke havde flere "White Marvel" tulipaner, da jeg var på tulipanindkøb i efteråret. Den er oprindeligt lagt for 1½ år siden. Nu kan jeg jo så konstatere, at den i hvert fald ikke er en holdbar sort. Så det kan være jeg skal have "Spring Green" eller en tredje sort istedet for, når jeg skal købe nye løg til efteråret. 


Langs bedets venstre side, set her fra, har jeg sidste år plantet et-årige buksbomstiklinger. Langs højre sides kant og nede for enden har jeg lige for nyligt plantet små nyindkøbte buksbomplanter. Det ser straks ud af meget mere.


Virburnum, Duftsnebolle. Min er brunlig/guldfarvet i knopstadiet, men bliver helt ren hvid, når den springer ud. 


Snebollebusken vokser i det blå/hvide bed, der ligger parallelt med det blå/hvide bed ind mod terrassen og vandstenen. Imellem de to bede er der en bred græssti. Havens største plæne = et meget lille frimærke.


En Iris vækker allerede længe før sin blomstring glæde, med sine blålige blade. Jeg købte den sidste år, og har endnu tilgode at se den blomstre, så jeg glæder mig. 


Primula


Trillium


Trillium


Primula


Primula


Trillium


Hvid perlehyacint


Kirsebærlauerbær med bristefærdige knopper. Der bliver myriader af hvide blomster.


Det blå/hvide-terrassebed fra den modsatte vinkel. 


Bærmispel i blomst.


Tilbage til pergola/espalier projektet




Fyldt Blodurt


Helleborus som ikke har vist livstegn i måneder viser sig nu pludselig. 


En fyldt, pink Anemonella var erklærret død, men det viser sig nu, at den bare var godt karmufleret af prydjordbær, som den nu er befriet for!


Dejligt med gensyn af Pinseliljer



Ny smuksak, som jeg har fået af Helle. Den har ikke noget Dansk navn, men jeg husker ikke hvad Helle kalder den.

mandag den 9. marts 2015

Helleborus


Marianne Rostén fra Gartneriet Spiren kom til Haderslev og holdt foredrag om sit liv med Helleborus. Det er Marianne der ses midt i billedet, i den blå skjorte.

Marianne er oprindeligt udlært mejeritekniker, så det lå ikke i kortene, at hun skulle blive gartneriejer. Men hun slog sig i en periode ned i Schweitz og det gik også rigtig fint, lige indtil den dag, hvor der var en sød mand, der hed Per, som kom til Schweitz på skiferie. Så kan det nok være hun længtes hjem til danmark og Per.... Per var gartner og medejer af et gartneri i Agersø, som er en lille bitte ø ved Skælskør. 
Marianne og Per slog pjalterne sammen i 1997-98, og Marianne blev hjemmegående og medhjælpende hustru, indtil den ældste søn Tobias var 10 år. Det blev en tid med nærvær og tid til fordybelse, og en tid Marianne med glæde ser tilbage på. Det er en investering man aldrig fortryder, siger hun. Kloge ord.... Ud over Tobias, har Marianne og Per også sønnen Anders og en pige med det smukke navn Isabella:-) De er nogle store børn nu, og de er søde til at hjælpe til med de ting Marianne beder dem om i gartneriet. Per er fortsat medejer af Gartneriet Elmegård på Agersø, han tager bare færgen derover hver dag, der er ikke så langt. De to gartnerier arbejder i øvrigt sammen. I starten satsede de på økologiske grøntsager, men det viste sig, at de var 20 år for tidligt på banen. Derfor tog de chancen og satsede på Helleborus/ Juleroser og Påskeklokker.


Der blev slæbt nærmest industrielle mængder planter til Sønderjylland, så enhver havesjæl med hang til smukke blomster blev fristet over evne!


Der var lidt bøvl med computeren, så der var tid til at handle allerede inden foredraget. 


Jeg faldt pladask for disse to yndigheder:

En fyldt Helleborus Orientalis/Påskeklokke, der var hvid, men med lyserød bagside på blomsten, (det vil sige, at det er en fyldt, helt hvid Picoté), hvilket man sagtens kan se, fordi Påskeklokker til forskel fra Juleroser jo nikker.

Og en Helleborus Niger x Orientalis, altså en krydsning imellem en Julerose og en Påskeklokke. Den havde mindst dobbelt så store hoveder, som de andre Helleborus, så den var VIRKELIG iøjefaldende. 


Her er Marianne vist ved at afsætte en mage til. 


Fyldt Helleborus


Helleborus Niger x Orientalis "Madam Lemonnier" blomstrer fra oktober til april, med mindre frosten er meget hård.


Her kan man tydeligt se hvor stor forskellen er på Helleborus Niger x Orientalis og en almindelig størrelse Helleborus Orientalis. Jeg har aldrig set noget lignende. Heldigvis var det en plante Marianne havde mange med af, for dem var der virkelig rift om.


En fyldt Helleborus Orientalis.


Helleborus Orientalis med Præstekrave.


En fyldt Helleborus Orientalis.


Hvis en Helleborus Orientalis har røde årer og er rød langs kanterne og har en lyserød bagside, så hedder det en Picoté.



Noget er det nye, er lysere grønlig gult eller plettet løv. Det bliver spændende om det også bliver et samleobjekt.

Nu har jeg ikke flere billeder, så nu vil jeg skrive foredraget. Det kan man bare springe over, hvis man ikke har lyst til at læse om det.

Da Gartneriet Spiren primært er kendt for sine Helleborus/Påskeklokker, er det præcis hvad de har plantet hele vejen op langs indkørslen, til glæde for sig selv og for Gartneriets besøgende. I blomstringstiden her i foråret, har de sandsynligvis en af de smukkeste indkørsler i hele landet - jeg tror det i hvert fald, at dømme ud fra det billede Marianne viste.

Gartneriet Spiren satser primært på Helleborus hybrider, altså frøplanter, selvom de også er begyndt at gøre mere og mere i forskellige løg. Fx mange forskellige vintergækkeløg, som flere og flere er begyndt at samle på.
Når de Påskeklokker, de vil avle på, blomstrer, står de under nogle tyl-tunneler. Så bliver humlebierne holdt inde ved planterne, og andre insekter bliver holdt ude. Humlebierne får lov at flyve rundt og bestøve fra eftermiddag til solnedgang. Hvis de får lov at blive derinde, bliver de åbenbart stressede, i hvert fald begynder de at spise af blomsterne istedet for at bestøve dem!

Som de fleste haveentusiaster sikkert har bemærket, er humlebierne langt tidligere på banen i foråret, end de almindelige bier. De kan nemlig tåle meget mere kulde.

Når frøene er modne, bliver de sået med det samme, man søger nemlig at efterligne naturen bedst muligt. Når man har sået, VRIMLER det op, med FANTASTISK mange kimplanter. Men der er desværre en meget stor risiko for, at kimplanterne rådner pga. kulde, så det kan tynde VOLDSOMT ud i dem. Og når man ser billedederne af det, forstår man pludselig hvorfor planterne i sidste ende bliver så dyre. De resterende småplanter bliver pottet op i større potter 2-3 gange. Marianne forstod ikke konceptet i starten. Hvorfor ikke bare plante direkte op i en stor potte, og dermed spare en masse arbejde. Og selv om hendes mand, Per, som jo er gartner, sagde det ikke ville fungere, prøvede hun det alligevel af........ og måtte skuffet konstatere, at han ABSOLUT havde haft ret!!!! Når planterne står i potter, er det meget vigtigt at få klippet bladene af i tide, for ellers rådner blomsterknopperne, og så kommer der ingen blomster det år, og så er de jo umulige at sælge. Ude i haven behøver man egentligt ikke at klippe dem, men det kan være en god idé at gøre det alligevel, for at undgå svampeangreb på bladene. Trods svampeangreb, vil planterne dog stadig blomstre, det er måske bare mindre kønt, når der er svamp i bladene.

Forskellige varianter af Påskeklokker:

Hvide- runde- spidse- prikker (pikatus)- og mange forskellige nuancer.

Picoté er hvid med rødlig overside, eller hvid med røde årer, rød kant og rød overside. Som regel har de et helt sort honningbæger.

Der er ikke to ens, da det jo er frøplanter. Derfor er det også rigtig svært at købe påskeklokker over nettet, hvis man forestiller sig noget bestemt.

Ny gul linie.
Blomsten behøver ikke være gul, men honningbægerne er gule og løvet er lysere end de andre Helleborus.

Vi så et billede af:
en Helleborus "Aubergine", som er dobbelt.
Enkelte-dobbelte og semidobbelte, (med præstekraver).

Den svenske journalist Ulla Hårde, som vi jo har læst om i en af Claus Dalbys bøger, kom en dag, fordi Claus Dalby havde fortalt hende, at gartneriet har mange Helleborus med præstekraver.
På det tidspunkt, var Marianne holdt op med at kalde dem Præstekraver, ligesom hun heller ikke længere sagde Påskeklokker, fordi nogle Helleborus entusiaster havde irettesat hende, fordi hun kaldte Helleborus Orientalis for Påskeklokker. Faktisk er de to begreber nemlig noget hun selv har fundet på. Men så sagde Ulla Hårdes, at når det er hende der dyrker og sælger dem, så har hun vel lov at kalde dem hvad hun vil. Tænk, hun lod sig træde så meget på sin faglige stolthed, at hun gik og tænkte, når ja, men altså, jeg er jo også bare mejeritekniker, så hvad ved jeg?!!!! Påskeklokker var et udtryk hun fandt på, fordi Helleborus Orientalis hedder Oesterclocke på tysk. Nu kalder alle Danske havetosser vel efterhånden også planterne for Påskeklokker med eller uden præstekrave, og så ER det vel også det de hedder?!!

Så så vi et billede af en julerose/Helleborus Niger med sort halsrod, der hed "Marie"

Marianne gik videre til et billede af en stinkende nyserod, som jo også er en Helleborus art. Hun fortalte, at nogen mennesker mener, at den er ukrudt. Det var nydt for mig, så det blev jeg helt paf over. Hvordan kan man ikke ynde på så stor og smuk en staude, med søde blomster allerede inden det for alvor bliver forår? Nyserod er to-årig, så den sætter hvert år nye skud, som først blomstrer til næste år. I reglen dør den gamle stamme så.

I starten var gartneriet Spiren en ren engro planteskole, men det kostede 390 kr. pr. container, med plads til 350 planter. Så det var dyrt hver gang de skulle fragtes. Men så spurgte en havekreds, om de kunne få lov at komme og se gartneriet, og det førte flere besøg med sig, og endte til sidst op i, at Marianne ændrede koncept, så private også kan handle der.

Når Helleborus står i potter i frostvejr, er den største risiko, at jorden fryser helt til, så planten simpelthen frysetørrer. Ude i bedene derimod har de ingen problemer med at klare frosten. De kan godt finde på at ligge sig ned, men hvis ikke frosten fortsætter over en meget lang periode, rejser de sig bare op igen, når vejret bliver mildere.

Ude i haven bliver alle bladene klippet af alle Helleborus Orientalis planterne, for de skal ikke længere bruge bladene til noget, og de kan være smittebærere af svampesygdomme. De blomster dog lystigt videre uanfægtet de grimme blade, så det er mest for syns skyld. Helleborus Niger skal man kun klippe blade på, hvis de ser dårlige ud.

Helleborus Niger tager lang tid om at få fat, så den kan godt stå og se noget uanselig ud de første år.

Hvis man vil gøde, skal man gøde med kalkgranulat eller muslinger i september.

Helleborus er en skovplante, men de er robuste planter, så de overlever fint, selvom de bliver plantet i solen. Dog skal man så kunne leve med, at bladene kommer til at se noget tørre ud.

De dobbelte Påskeklokker er akkurat lige så hårdføre, som de enkle. Helleborus er en afsindig stærk plante. De kan trods deres sarte ydre klare hvad som helst.

Det nyeste på gartneriet Spiren er en kølecontainer, til mange spændende og sjældne forårsløg fra Holland. Der er fx. mange forskellige vintergækker, som flere og flere er begyndt at samle på. Det vidnede den store opbakning til deres vintergækkeweekend heller ikke overraskende om. Der kom intet mindre end 500 mennesker. Gerhard fra Holland var der også, for de har et samarbejde.

En anden gang var det Claus Dalby, der holdt foredrag på Spiren. Han har jo også skrevet en rigtig god bog om Juleroser og Påskeklokker.

Desuden har Søren Ryge Pedersen, Stig Lauridsen fra Gisselfeldt og Jytte Abildstrøm holdt foredrag på Spiren. Næste gang Spiren har et arrangement af den karakter, er den 21. -22. marts, hvor de afholder deres Helleborusfestival. Her kommer Bjarne Als fra Bering Blomster om lørdagen og Jette Fröelich om søndagen. Se programmet her: http://www.gartnerietspiren.dk/node/410

Tak til Marianne for et godt og herligt inspirerende foredrag, selvom hun fristede over evne!!!