Foredrag med Jens Thejsen.

Tim og jeg mødtes i Ribe, hvor foredraget fandt sted.

 

Dette indlæg er meget langt. Du er velkommen til kun at se billeder, men hvis du læser teksten, kan du måske også blive lidt klogere.

 

Græs.

Almindelig plænegræs breder sig med udløbere. Det tager ikke meget mere end 14 dage, fra man har rettet græsplænens kanter af, før de første udløbere igen breder sig ind imod havens bede. Det er derfor et kontinuerligt arbejde, at holde kanterne, og Jens Thejsen er derfor ikke den store liebhaver af græsplæner. Hvad der er endnu værre, er kvikgræs eller sennegræs, som er næsten umuligt at komme af med. Det har nemlig et meget stort rodnet, faktisk helt op til 100 gange så stort rodnet, som græssets top. Enhver der kender kvikgræs, vil også vide, at selv den mindste lille hvide rodstump er nok til, at græsset vil skyde igen.

Der findes 10.000 forskellige græssorter, som er navngivet, og endnu flere, som ikke bærer et navn. Det er derfor en næsten umulig opgave, at kende dem alle.

Foredraget her handlede om græsser og stauder.

Et af de mest kendte prydgræsser, og den plantegruppe flest mennesker tænker på, når man taler om prydgræsser, er elefantgræsser. Jens Thejsen var for mange år siden ansat ved kommunen, og fik til opgave at fjerne et stort eksemplar af en elefantgræs, som havde bredt sig voldsomt. Han ville ha’ ønsket, at han kunne slippe af sted med, at gøre som Søren Ryge, nemlig at springe den væk med dynamit, men det der i stedet var opgaven, var at grave den væk med en almindelig spade! Når man først har prøvet det, ønsker man sig ikke elefantgræs i sin egen have!

Jens Thejsen var i mange år ”træmand”. Altså interesserede sig rigtig meget for træer. Til dagligt arbejder han som lærer på Jordbrugets uddannelsescenter Århus, hvor han bl.a. underviser i plantekendskab og laver kurser om anvendelse af stauder og pleje af træer.

Men så var Jens Thejsen ude at rejse med en kammerat. De så et steppelandskab ved Ungarn, og blev meget fascinerede begge to. Samtidig med at græsset hele tiden var i bevægelse, gav de alligevel en nærmest meditativ ro, som de stod der og svejede i vinden. De næste 7 år blev brugt på at lave en REN græshave hjemme i haven. Derefter blev meget gravet op igen og foræret væk, så der også blev plads til stauder, buske og andet godt.

Jens Thejsen arbejder meget med lyset i sin have, og hvordan solens stråler rammer planten. Det kan fx være i form af morgenlys eller aftensol.

Jens har bl.a. plantet Stjerneskærm Astrantia sammen med fjergræs. De giver hinanden et godt modspil. Der skal kun være få stauder inde imellem græsserne, til at overraske.

Alle planter trives bedst i miljøer, der minder om deres naturlige voksested. Det gælder selvfølgelig også for prydgræsser.

Skovens lys og skygge giver bestemte betingelser for græsserne.

Det er fx gode vækstbetingelser for tuedannende græsser, balkananemoner, vorterod. Senere kan det fx være krybende læbeløs og skovjordbær. Det giver en stabil og dækket skovbund. 

I plantevejledninger hvor der fx står 7 planter pr. m2, viser det sig næsten altid, at det er for lidt, hvis man ønsker bunden bliver lige så godt dækket som den er i naturen. Det betyder ekstra lugearbejde. Vil man undgå det, kan det godt betale sig at plante 12 planter pr. m2, selvom der kun står 7 på etiketten.

Man kan også bruge bregner. Jens Thejsen mener ikke vi bruger bregner nok i vores haver. Det kan fx være engelsød eller mangeløv (som i gamle dage hed hugormekål), de kan fx plantes sammen med hulkravet kodriver, digitalis grandiflorum, som ikke er toårig som de andre fingerbøl, men derimod er en staude. På den måde kan man styre hvor i bedet den står, og i hvilket omfang. Denne digitalis er hvid, men med en gullig/grønlig tone.

Blåtop Molina caerulea ”variegata”

Jens Thejsen sagde, at han handlede altid ved Overdam planteskole på Sjælland. De har været specialplanteskole med speciale indenfor prydgræsser de sidste 35 år.

Tim og jeg gjorde lidt reklame for Mariannes Græs i Kolding. Hun sælger også prydgræsser og har åben have. Se mariannesgraes.dk eller læs mit indlæg fra foråret, hvor jeg var til foredrag med Marianne.

Stor pibegræs. Sløragtig vækst. Samme plantegruppe som blåtop.

 

Snefrytle.

Det bedste tidspunkt, at plante prydgræsser er i foråret. De er lang tid om at etablere sig, så ved at plante dem i foråret, har de længst muligt tid til at etablere sig inden vinteren, og dermed en øget chance for at overleve vinteren. Fuglene kan godt lide græsser og stauders frø, og planterne kan bedre klare sig, hvis man venter med at klippe ned til foråret. Mange frøstande er i øvrigt overordentligt smukke om vinteren. Ved at plante mange stauder og græsser i haven, får man mere fugleliv i haven. Det kan vi især nyde godt af i vintertiden.

Japansk blodgræs ”red baron”.

Red Baron kræver et godt dræn. Den kan fx plantes sammen med skt. Hans urt, som kan yde den lidt skygge og med storkenæb i bunden, så der bliver lukket af for ukrudt, foreslår Jens Thejsen.

Skt. Hans urt vokser også vildt i Danmark, men så er den gul og en noget lavere strandplante.

De gule blomsterfarver har været valgt fra af de danske haveejere de sidste 30-40 år, og derfor har man slet ikke kunnet købe gule planter i havecentrene. Mange planter har ligefrem været ved at gå tabt, fordi ingen har været interesseret i at dyrke dem. Men nu er den gule farve på vej ind i varmen igen.

Skyggehave, eller skovhaven:

Japansk skovgræs

Den bliver flottere jo mere skygge der er. Den er lys, nærmest gullig grøn, og det kan netop give en rigtig flot effekt inde i det mørkeste mørke skygge, fx under en busk, som Jens Thejsen foreslog.

Japansk star carex morowii ”ice dance”, ynder ligeledes så meget skygge som muligt.

Steppen. Fuld sol fx en sydvendt mur, kalkholdig og tør jord.

I steppebedet kan man fx plante steppesalvie. Den er utroligt hårdfør, og kan ifølge Jens Thejsen klare sig sammen med aggressive prydgræsser, og tåler altså konkurrencen. Jens synes man helst skal plante overvejende græsser og så lade salvie eller andre stauder overraske indimellem, som små farveklatter. På steppen trives også fx lammeøre stachys byzantina og gasplante dictamnus album.

Kendetegnende for de planter der trives i et steppebed er, at de har smalle, grå, dunede og/eller tykke blade. De tåler alle direkte sol og meget tørke.

Det er vigtigt når man planter tørketålende planter, at man vander dem MEGET indtil de har etableret sig.

Lampepudsergræs og kæmpe verbena/ jernurt.

Man kan også få rød lampepudsergræs. Den er dog ikke vinterhårdfør, men den kan bruges som en enårig sommerblomst. Jens Thejsen har aldrig hørt om nogen der er lykkedes med at overvintre den her i Danmark, selv Overdam er det ikke lykkedes for. Planten sætter frø, men det bliver normalt ikke den røde plante der kommer ud af dem. Jens Thejsen har selv haft rød lampepudsergræs i sin egen have, men efter flere kommentarer fra besøgende i haven af negativ karakter, og efter at konen også en dag spurgte ham, om han ikke snart skulle ha’ gravet den visne tot op, endte han med heller ikke selv at kunne se det kønne i den mere.

Blå bjørnegræs festuca cinerea danner en lav blå tue. Den skal plantes i grus og sand i fuld sol. Den er nemlig så tørketålende, at den kan trives i ørkenen.

Sand og grus er i det hele taget et vidundermiddel til steppe- og ørkenstauder.

Mexicansk fjergræs/hestehalegræs.

Ernst Pragels fra tyskland planter 3-5 græsser sammen og stauder imellem grupperne. Jens Thejsen gjorde reklame for Ernst Pragels garten.

Store sten giver ekstra vækst til steppeplanter, fordi de udgiver varme.

Rørhvene er høj og søjleformet. Den kan bruges til at lave sigtelinier med i haven. Den har ikke udløbere.

Hvis man giver rørhvene gødning, vælter de meget hurtigt i vinden. Man skal normalt ALDRIG give sine prydgræsser gødning.

Overdam har opformeret en rørhvene, som kun bliver 1,2 meter høj, der hedder ”overdam”.

Hedehave/surbundshave

Jens Thejsen vil normalt aldrig kalde det for en surbundshave, da folk som regel forbinder surbund med spagnumjord. Spagnum hører hjemme i mosen ikke i haverne. I naturen har rhododendron ALDRIG set skyggen af spagnum. I de fleste haver gør spagnum faktisk mere skade end det gør gavn. Det tørrer lynhurtigt ud, og det klasker sammen. Jens anbefaler i stedet man bruger kalkfrit grus og barkflis i plantehullet eller i bedet. Derfor kalder Jens Thejsen det også hellere for en hedehave.

Mosebunke

Tuekæruld Eriphurum vaginatum

Er som navnet antyder tuedannende, og danner ikke rodudløbere.

Mosebunke og tuekæruld kan med fordel bruges i et regnvandsbed.

Præriebed. Fuld sol, men fugtighedsbevarende, godt muld eller lerjord.

Et præriebed er ikke at forveksle med et steppebed, der jo har tør jord.

Her kan gro hestemynte, skønhedsøje, solhat og majs.

Ja, du læste rigtigt, majs! Jens Thejsen foreslår man planter 5 majsplanter i en gruppe, så det ligner en lille gruppe prydgræs, det giver en sjov effekt med de sjove totter der sidder ved majskolben.

Elefantgræsser (kommer godt nok ikke fra den amerikanske prærie, men fra Kina, hvor der findes den samme type plantemiljø, som på den amerikanske prærie).

Elefantgræsser bliver med alderen hule inde i midten. Det er som skabt til huler til børn, der vil elske at gemme sig derinde.

Præriehirse, hører som navnet hentyder til, selvfølgelig også til her.

På billedet ses, udover præriehirse også anistop og purpursolhat.

Præriehirse et en let græsart, som bevæger sig meget.

I varme og tørre somre, producerer præriehirse mange små korn, som fuglene elsker. Nogle gange sætter fuglene sig på den lette græs, så det bøjer helt ned og rammer jorden. Det kan være sjovt, at sidde og betragte.

Lampepudsergræs

Der findes også en rødbladet lampepudsergræs, som hedder ”fireworks”.

Pampasgræs

Pampasgræs kræver et godt dræn.

Enårig silkebyg

Alt i alt er en præriehave domineret af elefantgræsser, mosebunke, kæmpefjer mv. Alt sammen planter der trives i fuld sol og fugtighedsbevarende jord.

Hvis man har fået lyst til at blive inspireret til et præriebed, kan man fx prøve at besøge Skanderborg slotskirkegård. Det er en meget atypisk kirkegård med mange træer, hække og stauder alle vegne. Man tænker ikke over man er på en kirkegård. Midt på kirkegården ligger der et stort præriebed, eller nærmest en hel præriehave. Skanderborg slotskirkegård er virkelig et besøg værd, anbefaler Jens Thejsen.

Et andet sted man også har haft en imponerende præriehave, er i haveselskabets tidligere have på Clausholm. Men den eksisterer desværre ikke længere, så der fra må man nøjes med at studere billeder.

Jens Thejsen nævnte ikke Birkegårdens haver på Vestsjælland. De har også bl.a. en flot præriehave, som er et besøg værd.

Her gror bl.a. dværgdunhammer (brug ALDRIG almindelig dunhammer)! Dunhammer er ganske vist ikke en prydgræs botanisk set, men den har jo noget af det samme udtryk.

Japansk star

Japansk star kan tåle rigtig meget vand, og rigtig meget skygge.

Nogle gange fælder folk på livet løs, og tænker allerhøjest på hvor meget lys og skygge de har i haven. De tænker slet ikke på, at et ganske almindeligt bøgetræ faktisk forbruger 500 liter vand i døgnet! Det er derfor ikke kun klimaforandringer, der er skyld i oversvømmelser. Det er også folks tankeløshed. Vi har brug for træer!

I sumphaven/regnvandsbedet trives stargræsser, kæmperør, sort græs (som jo faktisk er en staude, og ikke en prydgræs. Den ynder en solrig, men fugtig vokseplads), morgenstjernestar. Sidst nævnte sår sig selv, så man får masser af planter til at grave op og forære væk, hvis man ikke får luget i tide, eller vil gro til i morgenstjerne star, siger Jens Thejsen.

Græs kan også plantes i krukker. Her bruger Jens Thejsen ikke pottemuld, men sin egen potteopskrift, som jeg i øvrigt også kender i forvejen.

1/3 grus/sand

1/3 komposteret barkflis (fint)

1/3 alm. Havejord, helst muldjord.

Hvis krukken skal kunne holde på fugtigheden, afhængig af græsart, tilføres mere kompost.

Kræver den valgte græsart kalkholdig jord, tilføres kalk.

Problemet med almindelig pottemuld er, at det tørrer alt for hurtigt ud. Hvis man rejser på ferie, kan krukkerne passe sig selv, hvis de stilles ind i skyggen og vandes før man tager af sted.

Carex sp. ”vulkan”, er en star græs, der er god til krukke, endda også om vinteren.

Man kan også plante marehalm i krukke, det giver en flot effekt, fx i en sommerhushave, men den bør aldrig bruges i fri dressur!

Bunke eller japansk blodgræs er også gode i krukker.

Det kan give en flot effekt, hvis man fx planter ens græsser i en gruppe ens krukker

I nordhavnene i København, har de noget der hedder Charlottehaven. Det er en ren prydgræshave i næsten fuld sol.

Sol med vandrende skygge

Kæmpe fjergræs Stipa. Har sløragtig vækst, og er en flot overstander i staudebedet.

På Chelsea flowershow så Jens Thejsen havedesigner Stuart Perrys bud på en moderne skandinavisk enghave.

Man får ikke bare lige en naturlig blomstereng, som man ser det i Sweitz eller østrig. På de naturlige enge, er der blevet afgræsset i måske 100 år, og derfor ser det ud som det gør i dag. Derfor er Stuart Perrys bud på en eng med stauder ikke tosset, selvom det sikkert er de færreste skandinaver, der kan genkende hans enghave fra naturen. Men hvad gør det i øvrigt? Det ser da SKØNT og dejligt uformelt og afslappende ud, selvom det sikkert kræver en dygtig havekvinde.

Vil man forsøge sig med en eng, uden for meget pasning, skal man altid huske at vælge planter der passer til jorden. Man skal dog være omhyggelig med at få slået græsset én gang om året, og det er vigtigt at huske at fjerne alt høet efter græsset er slået, så det ikke ligger og gøder jorden. Det er nemlig vigtigt hvis man ønsker en smuk eng, hvor græsset ikke helt får overtaget, at jorden er næringsfattig. For at engen kan være pæn visuel, råder Jens Thejsen til, at man slår kanterne jævnligt, og at man slår små stier strategisk placeret ind igennem engen.

Jens Thejsen opfordrer til, at man gør op med den pæne og nydelige villahave, og rusker lidt op i det hele, så vi kan invitere naturens egen æstetiske vildskab ind i haven, til glæde for dyr, planter og ikke mindst os selv.

Jens Thejsen er forfatter til en lang række bøger, lige som han er en ivrig skribent i diverse havemagasiner.

Foredraget tog udgangspunkt i hans bog ”den vilde have”, som man kan erhverve sig for 249,95 kr.

Han er også medforfatter til ”Gyldendals Havebog”, som jeg selv har stående i bogreolen. Den kan varmt anbefales. Inden jeg tog af sted, var jeg helt overbevist om, at jeg ikke havde nogen af Jens Thejsens bøger, at jeg kun havde lånt dem på biblioteket. Men ak, jeg kom først i tanker om denne bog efter jeg var kommet hjem fra foredraget. Den skulle da selvfølgelig ha’ været signeret, ligesom Tim fik sin bog om græsser signeret. Øv! Hvem ved, måske en anden god gang.

Hvis du har fået lyst til at blive mere inspireret med hensyn til prydgræsser, kan du evt. se mit indlæg fra foråret ”jeg sælger prydgræsser”, med Marianne fra Mariannes græs, eller se hendes hjemmeside mariannesgraes.dk, eller prøv at google overdams planteskole.

I pausen var der amerikansk lotteri. Jeg vandt nogle allium prydløg "purple sensation".

 

Det øverste billede har jeg selv taget, resten har jeg fundet på nettet. De fleste billeder har Jens Thejsen selv taget.

 

Foredrag: Et liv med roser.

Af Ernst Jensen, forfatter til bogen ”Et liv med roser” og mangeårig medlem af bestyrelsen i rosenselskabet og skribent i deres medlemsblad ”Rosen Nyt”.

Jeg fulgtes med Tim Skovrup, som havde været så sød at spørge om jeg ville med. Endnu en gang tusind tak for det Tim. Det er jeg bare så glad for du havde lyst til. Og jeg spurgte Helle fra Blomsterhatten, om hun også havde tid og lyst, så vi kunne mødes dernede. Det havde hun egentligt ikke, men det fik hun heldigvis lavet om på, så det var rigtig hyggeligt at været af sted alle 3J

                

 "Man siger livet ikke er en dans på roser, men livet MED roser, det er virkeligt noget andet. De er vores store passion, vores hjerteblod. Man kan måske nærmest sige vi har en dans med roserne, når vi kredser for dem med den rette pleje og de kvitterer med en fantastisk skønhed og masser af blomster. Man bliver måske nok ikke rig i penge, når man er passioneret rosenelsker, men roserne kan få os til at føle os meget rige over al deres overdådighed". Noget i den retning startede Ernst Jensen sit foredrag.

 Ernst Jensen

Foredraget tager udgangspunkt i bogen, ”et liv med roser”, som Ernst Jensen blev opfordret til at skrive af Claus Dalby, efter at han i 6 år havde skrevet om rosernes behov for pleje i form af den rette plantning, gødskning, og beskæring. Bogen udkom i foråret 2009 og allerede i efteråret var den udsolgt fra forlaget. Mange mennesker gik forgæves, enten fordi de ville købe bogen til sig selv, eller fordi de ville glæde en rosenelsker med bogen i julegave. Heldigvis er bogen siden blevet genoptrykt. Ernst Jensen havde også bogen med til foredraget, så man kunne købe den samme aften, ligesom man også kunne købe hans plastic opbindingssnore, som er bløde og elastiske, og ikke skader roserne som fx nylonsnor ellers kan gøre.

Rosen Constance Spry.

Vi står nu midt i september, og regnvejret, blæsten og temperaturen, minder os om, at sommeren nu er forbi, og vi går en lang, kold og mørk tid i møde. Heldigvis havde Ernst og konen Birthe taget rigtig mange skønne billeder af deres roser og deres have i det hele taget, og vi startede med at se en lang kavalkade af skønne, skønne billeder krydret med meditativ klassisk musik…….. i lang tid. Jeg blev virkelig helt salig og drømmende og totalt afstresset. Rigtig dejligtJ

(fra Gardenparty i Elipsehaverne, se tidligere indlæg)

 Plantning:

Når man køber barrodsroser enten på planteskolen, eller på nettet, er det første man skal gøre, at sætte dem i blød natten over i en balje vand. Næste dag beskærer man rødderne, så de har hvide spidser på alle rødderne. Hvis man har rigtig god muldjord kan man plante roserne direkte i den, men hvis man har sandet og næringsfattig jord, skal man blande lergranulat, fjer fra en gammel pude/dyne, 1/3 rosenjord, 1/3 komposteret kogødning og 1/3 havejord. Man må aldrig hælde frisk kompostjord eller gødning ned i plantehullet!! Rosen plantes med podestedet 5-7 cm under jordoverfladen. Hvis man plante i efteråret, hvilket jo er det bedste, er det en god idé, at hyppe lidt ekstra jord op om rosen, dække med visne blade, og derefter granris, til at holde bladene på plads. Til foråret fjernes grangrenene og ”muldvarpeskuddet” fordeles ud i bedet. Det samme gør man også med de roser der allerede er etablerede i haven. Husk jorden bliver ”træt”, hvis der har stået roser samme sted før. Hvis man ønsker roser igen samme sted, kan man enten grave jorden væk, og erstatte jorden med ny jord, som beskrevet ovenfor. Ellers kan man plante tagetes og vente med at plante roser en sæson. Når tageteserne er afblomstret, graves de ned i jorden, hvor de fortsætter med at jordforbedre.

Vanding:
Når man planter nye roser, er det en rigtig god idé også at grave et 40-50 cm langt drænrør ned samtidig, så man kan vande rosens rødder i dybden. Det er jo i dybden vi vil ha’ rosen til at sætte sine rødder, så den også selv kan klare sig, når vi en dag er taget en uge på ferie, hvor der samtidig er hedebølge hjemme i haven. Ved allerede etablerede roser kan man stadig nå at bruge Ernst Jensens trick med drænrøret, ved forsigtigt at grave et hul til den med en håndskovl. Roser er tørstige planter. Folk siger nogle gange ” vi plejer ikke at vande vores roser”, nej, men plejer er død, og det gør dine roser også, hvis du ikke vander dem! Husk det gamle ordsprog ”sjatvanding er pjatvanding”! Det er vigtigt altid at vande i dybden, så rosens rødder ikke ender med alle sammen at ligge i overfladen, for så er det, at rosen ikke kan klare sig selv, hvis man ikke er hjemme. Derfor vander man ALDRIG i overfladen, men altid i dybden. Der fordamper mindst 45 mm vand i jordoverfladen om ugen i de varme perioder. Man kan se om jorden er tør, hvis man graver 5 cm ned og jorden stadig er helt tør. Ernst Jensen anbefaler man grundvander med 60-80 mm i maj måned, og supplerer med min 25 mm af gangen efter behov. Hvis rosen ikke får vand, kan den ikke optage den gødning man har givet dem. Roser kan ikke spise, de kan kun drikke. Ernst anbefalede, at man bruger vandmåler, så man ved hvor meget man har vandet.

Rosen Champion of the world

Gødskning:
Hvis jorden ikke er frostbundet midt i marts, giver man sine roser naturgødning i pilleform, fx fra Beyer Garden. De kan ikke svide roserne, så det skal man bare give dem rigeligt af. Gødningen skal ikke bare ligges rundt helt inde ved stænglerne, men fordeles ud over et større areal, der svarer til rodnettet under jorden. Sidst i marts efter beskæringen, gøder man med Blåkorn Nitrophosta (NPK 12-5-14 eller NPK 14-3-18). Det er vigtigt at dosere korrekt, da denne gødning ellers kan svide roserne. Gødningen fordeles godt ud i rosenbedet. Hver måned i sommerens løb, fordeler man yderligere 25 g. blåkorn pr. m2, men hvis roserne ikke har ”spist op” af den forrige gødning, skal man vente 14 dage mere før man gentager det. Det kan være en god idé at hjælpe gødningen på vej med vand, da roser jo kun kan drikke. 10. juli gøder man for allersidste gang, fordi det er vigtigt, at roserne har spist op, og nyvæksten kan stoppe, før de går i vinterdvale. De historiske roser, der kun er sommerblomstrende/blomstrer en gang, skal kun gødes i det tidlige forår, da de jo kun skal bruge kræfter på at blomstre i ca. 4 uger. I efteråret ligges der staldgødning på rosenbedet, men først når roserne er gået af vækst EFTER nattefrost, ALDRIG før! Halm og staldgødning luner og regnormene elsker det. Regnormene trækker halmen med dybt ned i jorden. Halm indeholder kalk og regnormenes arbejde styrker rosernes rødder. På dette tidspunkt kan man også ligge lidt mere frisk kompost ud i sine rosenbede.

Om vinteren er det i øvrigt en god idé, ikke kun at beskytte rosernes rødder med granris, men også beskytte grenene mod syd for solens varme stråler, der ellers kan komme til at sætte rosen i vækst for tidligt, med risiko for, at frosten efterfølgende svider bladene. Har man opstammede roser, er det især podestedet, der skal beskyttes imod frost. Ernst Jensen bruger julens fugleneg, eller halm så det danner en form for vandtæt stråtag. At det er vandtæt er det vigtigste. En publikum fortalte, at hun bruger nogle cypresgrene og det virker lige så godt.

Beskæring:
Beskæresaksen skal være helt skarp, så grenen ikke flosser. Brug en slibesten til beskæresaksen. DET ER VIGTIGT. Hvis man vil beskære gamle tykke grene anbefaler Ernst Jensen, at man bruger en foldesav eller en tandet foldekniv. Man beskærer sidst i marts eller midt i april.

Nye skud fra podestedet er rosens signal til sin ejer om, at den gerne vil beskæres kraftigt, langt ned, så den kan blive forynget. Man skal ikke være bange for at de nye skud ved jorden er vildskud, for de kommer ikke i det tidlige forår, når man er rundt med beskæresaksen, de kommer først langt senere hen på sommeren.

Man beskærer altid så langt ned, at man får et helt hvidt snit. Er det ikke det, må man skære endnu længere ned. Hvis man tror man kan undgå at skære helt derned hvor der er hvid marv, er man næsten sikker på at svampesporer vil sprede sig ned til rosens rod, hvorefter rosen dør. Så her skal man altså være omhyggelig.

Astrid Lindgren skal man regne med skal beskæres ned til 25 cm. Det er den rose, som Ernst Jensen fremhæver, som den rose han vil ha' med sig til evigheden, som han sagde.

Ingrid Bergman 10 cm

Slyngroser kan man skære helt i bund, hvis de ikke er pæne længere. Men normalt vil Ernst Jensen anbefale, at man skærer alle sidegrene af de lange skud. I efteråret skal man i øvrigt være omhyggelig med at binde de nye skud op.

Buketroser beskæres ikke så hårdt, men sørg for lys og luft.

(Rosen Charles de Mills)

Større buske og Austin roser beskæres ikke for hårdt, kun til frisk ved. Men husk snittet skal være helt hvidt.

Gallica og Alba roser skal have beskåret hver 3. gren ved jorden.

Remonterende roser beskæres lige efter første blomstring. Man beskærer ned til en stor knop i et bladhjørne. Det er der fra rosen skyder de nye knopper.

Husk enhver beskæring MOTIVERER rosen til at skyde. Derfor er det BANDLYST at beskære sine roser i efteråret eller før risikoen for frost er ovre i foråret.

Hvis rosen har skudt vildskud i løbet af sommeren, kigger man først på bladene for at se, om bladene ligner rosens egne blade. Man kan ikke bruge nogen tælleregler, for der er mange undtagelser. Hvis man tror det er et vildskud, graver man ned til roden hvorfra skuddet skyder. Her kan man se om skuddet kommer fra podestedet, og dermed er et sundt og livligt skud fra den forædlede rose, eller om det er et vildskud, der kommer fra under podestedet. Hvis det er et vildskud, graver man hullet stort nok, (uden at beskadige rosen med en håndskovl), til at man kan rykke vildskuddet af ned mod roden. På den måde forhindrer man skuddet i at vokse videre igen. Samme effekt får man ikke, hvis man bare klipper skuddet af.

Nogle roser kan være smukke at dyrke i potter. Her er det vigtigt at huske at vande. Ernst og Birthe har en husregel om, at de skal vande deres krukkeroser hver mandag med 3 liter vand med flydende blomstergødning pr. krukke. Jorden skal være fugtig, aldrig våd. Om vinteren er det vigtigt at beskytte roserne imod regn og blæst, da det oftest vil være dét der tager livet af krukkeroserne. Ernst anbefaler, at man ikke bruger et drivhus til at overvintre roser i, men meget hellere stiller dem i på en overdækket terrasse tæt ved muren, eller i carporten eller lignende. Hvis de står i drivhuset om vinteren, vil man ofte kunne opleve, at roserne tror de skal skyde når temperaturen stiger i drivhuset, og så har de svært ved at tåle, når temperaturen falder igen. Temperaturen i et drivhus kører meget op og ned om vinteren og i foråret.

 I år var januar og februar milde, men blev efterfulgt af hård frost i marts. Det var ikke godt for roserne. I Ernst og Birthes have var roserne begyndt at skyde, men den hårde frost sved alle de nye skud, så roserne var stendøde da foråret kom. Ernst måtte ud at grave rigtig mange, kæmpe store rødder op, skifte jorden ud og bruge en formue på at købe nye roser! En publikum fortalte, at ved frugttræer spuler man grenene over med vand, for at beskytte træerne i en iskappe. Måske er det et forsøg værd om det også vil kunne rede roserne?   

Ernst Jensens kone Birthe fortalte, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, så efter de værste ærgrelser over alle de roser de havde mistet, tænkte de ”alt har jo sin tid”. De havde jo fået plads til at plante nye roser nu og de blev enige om at prøve at stifte bekendtskab med nogle nye roser.

Hun fortalte, at valget af nye roser til haven faldt på:

Gräfin von Hardenberg. Remonterer flittigt 2-3 gange. H. 100 B. 60 cm. Kraftig duft. Vinrød.

Audrey Wilcox. Remonterer flittigt. H.80 B.80. Kraftig duft. Smuk lyserød med gullig centrum. Stor, næsten vulgær stor blomst. Kan købes ved www.rosertilhaven.dk (Frans Bruuns rosenplanteskole, Skårup på fyn).

Augusta Luise. Remonterer flittigt. H.80 B.70 cm. God duft. Lyserød, fyldt, ”historisk look”. Ingen bare ben.

Burgundy Ice. Stedseblomstrende. H.60-90 B. Mørk lilla blomst med lysegrå bagside på kronbladene. God krukkerose.

Morden Sunrise. Remonterende. H. 90 B.50. Svag duft. Exceptionelt flot løv. MEGET hårdfør. Lys gul, mange blomster, som dog ikke er gode til buketter.

Dames de Chenonceau. Remonterende. H. 80 B. 60. God duft. Fyldt gammelrosa.

Oiseau Bleu (betyder blå fugl på fransk). Stedseblomstrende. H. 100 B. 80. Kraftig duft. Meget lys lilla/lys blå, eller lyserød afhængig af lyset. Absolut bedste moderne rose de har stiftet bekendtskab med. God til afskæring.

 Odyssey. Stedseblomstrende. H. 120 B.80. Svag duft. Sart lyserød eller syrenfarvet med utroligt søde/sjove gullige støvdragere. Har bare ben, så den vil nyde godt af en selskabsplante ved fødderne. Kan købes ved www.rosertilhaven.dk

Sally Kane. Stedseblomstrende. H.85 B. 70. Cremefarvet. Tåler regn godt. Dejlig duft.

Look Good Feel Better. Stedseblomstrende. H.80 B.80. God duft. Rød. God i krukke. Vildt mange blomster og knopper. Husk vand med flydende gødning hver uge som beskrevet ovenfor.

Lady of Sharlott (ligner Pat Austin, men denne er smukkere). Stedseblomstrende. 1X1m. Kraftig duft. Lysegule-bronze-lyserøde farver og kuglerunde blomster.

Silk Border. Stedseblomstrende. Står altid med blomster. Stor grokraft. H.80 B.60. God buketrose. Cremhvid/sart lys gul. God til lav hæk.

Sønderskov. Synonym Cardiff. Overdådigt stedseblomstrende. H.100 B.80. Dufter. Pink blomster.
Rosen er i øvrigt opkaldt efter herregården Sønderskov, som ligger få kilometer her fra. Rosenselskabet holder en årlig rosenudstilling der. Se evt. Tim Skovrups indlæg fra den4. juli 2011.

Kir Royal. Stedseblomstrende. H.200 B.150. Klatrerose som kræver plads. Fyldte hvide blomster med sjove pink marmoreringer. Når man kender denne rose, vil man ALTID kunne genkende den igen, fordi den er anderledes end alle andre roser.

Lavender Pinoccio. Samlerrose. Stedseblomstrende. H.120 B.80. Kraftig duft. Bedårende syrenfarvet. Er sart, så Ernst og Birthe anbefaler man planter den i krukke.

Britannia. Stedseblomstrende. H. 90 B.80. Kraftig duft. Gul med lyserød kant. Løv helt fra bund.

Morten Korch. Synonym Chandos Beauty. Stedseblomstrende. H.120 B.80. Kraftig duft. Sart lyserød, næsten hvid.

Claude Monet. Stedseblomstrende. H.100 B.60. God duft. Bolsjestribet creme/pink.

Summer Lodge. Stedseblomstrende. H.120 B.80. God duft. Bolsjestribet gul/rød.

Det var et rigtig godt foredrag, og der var både inspiration og gode tips og tricks nok til alle, uanset om man var begynder eller rosenentussiast. Samtidig var det rigtig hyggeligt.
Jeg fik også endeligt købt Ernst Jensen anbefalelsesværdige bog. Jeg har allerede læst den flere gange, da den har været lånt adskillige gange på biblioteket.