Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

torsdag den 10. maj 2012

Det går stille og roligt fremad

De frø jeg har sået ser ikke ud til at blive til noget. Det er noget øv. Derudover har jeg nogle prydgræsser, der står og venter på, at jeg beslutter hvor de skal være, samt nogle tomatplanter jeg lige har fået foræret af mine svigerforældre.

 En vildvin og 3 klematis til haven. Men på vej hjem er skiltene røget af de nyindkøbte klemtis, så nu ved jeg ikke hvad der er hvad!

Foran rækken med fingerbøl, er jorden blevet lidt bar, efter jeg har fjernet mælkebøtter med en gravegreb. Jeg har ikke fået anskaffet mig et mælkebøttejern fra Fiskars endnu, men det havde sikkert set noget pænere ud bagefter. Spørgsmålet er så bare, om den fjerner lige så meget rod også.

 Årets første blomst er sprunget ud på min japanske snebolle busk.

To fisk jeg har fået i fødselsdagsgave i vinters. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal finde på med dem. Indtil videre kan de svømme rundt i dette lidt kedelige hjørne. Måske kan de senere få nogle blå storkenæb at svømme rundt i? Eller de kan blive flyttet engang, hvis jeg kan få plads til en balje vand der står og klukker et sted.....

Vandtønden er kommet ud. Det var en nyanskaffelse sidste år. Den mangler stadig et hul i toppen, så vandet kan blive samlet op. Det får den forhåbentligt snart. Fliserne langs det runde bed og bedet ind mod granitbænken, er kun lagt løs hen over jorden. Jeg skal lige have korrigeret formen, inden de bliver gravet ned. Jeg bruger fliser langs alle bedkanter, for at græsset ikke skal løbe ind i mine bed, og græsslåmaskinen kører fint med det ene hjul på flisen.

 Her fra skal man forhåbentligt snart se igennem mit espalie af rionet og stolper. Læg mærke til hvordan pæoner, storkenæb, lodden løvefod og roser skyder i vejret.

 Stenbræk stod så kønt derude i dag.


Her ses det meste af det jeg har gang i, i haven lige nu.


Endelig noget kønt, og så ødelægger jeg det med en gammel beskidt murerbalje i min tønde. Men det er fordi, da jeg fik al jorden ud af tønden, opdagede jeg, at min plan med vand var ødelagt af et stort hul i bunden! Idéen med murerbaljen duer fint, men den skal lige være helt sort, før det er pænt. Så det må jeg have købt ved lejlighed.

"Skovbedet". Forglem mig ej, primula og forskellige løgvækster.Klokke skilla er godt på vej. Bregner, hosta og storkenæb er godt på vej.

Bag den lille rhododendron er en busk, som er en foræring. Og en af mine absolut ynglinge "Løjtnantshjerte". Bag den er nogle tykke grene bundet sammen som en wigwam, og placeret sammen med blåregn og slygrosen "Trappendal". De likvide midler er ikke store nok til jernstativer ala Claus Dalby format, så jeg må klare mig med det jeg har.

Hvis det her nu havde været et godt billede, ville man kunne se hvordan udsigten fortsætter og læhegnet efter marken rammer udsigten omkring et flot hus i det fjerne ind. Jeg må forsøge igen en anden dag. Måske fungerer det bedre i klart vejr.

Ind/udgangen fra haven ind mod huset. Læg mærke til min klematis op af skurets mur. Det er den kendte klematis Montana "Rubens".

Skovhaven set fra havens indgangsparti.

Nu er mit prydkirsebærtræ endelig ved at springe ud.

Haven set fra legehuset.

Her ligner det endelig noget.

Bregner og storkenæb p spring. Til venstre for rhododendronen står en hvid "Løjtnantshjerte".

 Nu gentager jeg vist mig selv!


Blå "Stedmoder blomster".

Der er endnu langt fra drøm til virkelighed. Vi flyttede herud for 2½ år siden, fordi det var det billigste vi kunne finde i miles omkreds. Kommunen havde stoppet mine sygedagpenge, fordi jeg havde været syg så længe, at det ikke længere var en ordning jeg kunne høre ind under. Da jeg er gift, kunne jeg heller ikke få kontanthjælp. Gode råd var dyre og der var panik på! Huset her hjalp med at holde sammen på min familie, ellers havde vi været tvunget til at blive skilt, så jeg kunne få kontanthjælp. I dag er jeg førtidspensionist og vi er gift med huset. Det er i for ringe stand til at sælge og ligger langt væk fra alting. Men nu kan vi stille og roligt gøre noget ved det. Vi har allerede skiftet 3 vinduer og bestilt yderligere 2.
Og heldigvis hører det med til historien, at vi trods omstændighederne er faldet godt til herude og er blevet glade for at bo her..... og vi har mange idéer til hvordan vi kan forbedre huset. Nu må vi se hvor langt der bliver fra drøm til virkelighed på sigt. Jeg ville så gerne kunne tænke "hist hvor vejen slår en bugt ligger der et hus så smukt" om vores hjem.
Nu bor vi på en lille snoet landevej, som jeg altid har drømt om...... I drømmen havde vi godt nok også en meget større have og en allé fra vejen og plads til et par heste. Måske engang. Hvem ved? I drømmen fejler jeg selvfølgelig heller ingenting.
 Vores grund er trekantet og ender ud i en spids, som er meget tæt beplantet. Vi vil tynde lidt ud til efteråret. prydkirsebærtræet og det ene(!) kastanietræ bliver selvfølgelig stående. Garagebygningen, som er faldefærdig vil vi gerne have væltet.
Lidt nyt har jeg da. Jeg har fået en enorm frihed i min lille bil, som jeg har haft i et halvt års tid nu. Så nu kan jeg komme lidt hjemmefra, også på egen hånd så længe det ikke er alt for langt.

9 kommentarer:

  1. Kære Malene. Tak for turen og historien om din have. Det lyder til at du og din familie har rigeligt at gå igang med, så min første tanke var: Drop indkøb af mælkebøttejern og køb istedet en plante der gør dig glad ;o)
    Hvor er det en god idé at lade fiskene svømme i et hav af blå storkenæb. Planten kan hurtigt opformeres og hvis bedet er et sted ved vandtønden, hænger det hele sammen.
    Jeg glæder mig til se mere hen over sommeren. :o)

    SvarSlet
  2. Tak for billeder og historie, der er lidt af hver at se til, kan jeg forstå. Men du har haveglæden og arbejder flittigt på at komme videre, så mon ikke det går.
    Godt du har fået førtidspension, så der kunne komme ro på.
    Jeg siger som fru Friis drop mælkebøttejernet, det ser ikke bedre ud bagefter, der bliver store huller i græsset.
    Så hellere en plante. Jeg følger også med, når du viser billeder igen.
    God dag til dig.

    SvarSlet
  3. Tak for jeres omsorg.

    Jamen så vil jeg da strege mælkebøttejernet fra min ønskeliste, for det gik rigtig nemt med greben. Jeg mener også det er noget med, at de ikke er så stærke i roden, imens de bruger krudt på at blomstre.
    Og så var de jo tilmed nemme at få øje på, også inde i mit skovbed, blandt alt det andet grønne. Hvis det ikke var fordi de kvæler alt andet, hvis man lader dem stå og brede sig, kunne de være blevet i skovbedet, for det så faktisk ret godt ud med alle de gule blomster imellem alle løgvæksternes blade og bregnerne.
    Jeg kan høre du har ret Fru Friis. Jeg skal selvfølgelig lade fiskene stå. Jeg vil alligevel have bedet ved den nordvendte mur udvidet. Og jeg kan bare lade fiskene ligge på fliserne og plante storkenæbene foran. Så gror de ikke helt inde i en frodig storkenæb,og jeg undgår at skulle plante noget helt inderst, hvor det er meget tørt. Fliserne skal nok blive meget lidt dominerende, når først det er groet til.
    Så går jagten ind på en blå storkenæb. Den må godt være mere blålig end de jeg allerede har. Storkenæb er i øvrigt blandt mine top 3 stauder, så dem kan jeg jo ikke få for mange af.
    Blå storkenæb kan man vel finde i geografisk have grundlovsdag. Ses vi der?

    SvarSlet
  4. Tak for rundvisningen i din have og for din historie.

    Jeg bliver så vred hver gang, jeg hører om syge mennesker, der kommer i klemme i systemet. Det er simpelthen så urimeligt, at der ikke kan komme en afklaring før folk ryger ud af sygedagpenge systemet. Ofte ender det jo alligevel med en pension!
    Har det så svært med, at mennesker skal skubbes helt ud over afgrunden, før de får den pension de er berettiget til. Godt du langt om længe har fået din pension på plads, og dejligt at i er faldet til i jeres nye hjem. Håber for jer, at i hen af vejen kan få ordnet det i gerne vil i både hus og have. Held og lykke med det hele :-)

    SvarSlet
  5. Tak for forståelsen. Det varmer.
    Jeg kan høre du kender lidt til systemet.
    Det jeg ikke forstår er, at det overhovedet kan lade sig gøre i Danmark. Jeg gik rundt og troede at vi havde et velfungerende socialt sikkerhedsnet vi kunne være stolte af, og som samler folk op når de har brug for det.
    Jeg og alle andre syge kan jo ikke selv gøre for man havner i den situation.
    Jeg kan jo heller ikke gøre ved kommunen ikke kan forstå når speciallægerne skriver de anbefaler pension. Det stod allerede i mine papirer inden sygedagpengene stoppede og arbejdsevnevurderingen som kommunen selv fik lavet sagde det samme.
    Først da jeg havde levet uden nogen som helst indtængt, ud over min mands løn og børnepenge, i over 2 år, og der blev skrevet i mine papirer for 6. gang, at de ville anbefale pension, og de ydermere skar det ud i bølgepap. De skrev bla. at alle behandlingsmuligheder var udtømte og at yderligere behandling højest ville føre til en øget livskvalitet.
    Jeg ville rigtig gerne kunne have taget mig sammen og taget tilbage på arbejde. Jeg har altid været glad for at gå på arbejde, og har haft mange ambitioner med mit arbejdsliv. Raske mennesker tænker måske ikke til hverdag over hvor stort et netværk der forsvinder sammen med kolleger, bekendte, ja selv nogle af de man troede man kunne kalde nærmeste venner, når man bliver hjemme i sygesengen uden kræfter til noget initiativ.
    Og ens identitet. Selvværdet bliver presset. Man får nemt et psykisk knæk oven i sin sygdom, selvom den er fysisk.
    Men at blive presset så meget på sit eksistensgrundlag, skiller muligvis fårene fra bukkene, men rigtig syge mennesker får det altså ikke bedre af det. Tvært imod.
    Nå, men det var jo en haveblog det her. Afslutningsvis kan jeg lige fortælle, at al den enorme ekstra stress der kom oven i sygdom pga. økonomien, har tynget os så meget,så selvom vi vidste det stressede, er det alligevel enormt hvad det har hjulpet, at der er kommet en værdig løsning.
    -Overskud er jo i forvejen en mangelvare, når man har en kronisk sygdom/ en kronisk syg kone.
    Så det er umådeligt dejligt, endeligt at føle at fremtiden ser ud til at blive okay igen, selvom det nok aldrig bliver som jeg havde drømt om det før jeg blev syg. Men det kan jeg godt leve med. Bare jeg ikke skal ligge derhjemme og ikke engang kan holde ud at være i min egen krop eller se tv eller noget som helst andet, eller gå ud på toilettet ved egen hjælp, eller se en tegning pigerne vil vise!
    Så det er jo allerede fantastisk der hvor jeg er i dag. Og det er jeg så uendeligt taknemmelig for. Jeg har stadig perioder, hvor jeg er bundet til sofaen, men det bliver mindre og mindre. Jeg er også blevet meget bedre til at tackle min sygdom, så det bliver sjældent flere uger i streg længere.

    SvarSlet
  6. Kan kun sige en gang til, at vores sociale sikkerhedsnet ikke fungerer på en anstændig måde, men din beskrivelse af dit forløb kommer desværre på ingen måde bag på mig.

    Har en i familien, som kan fortælle en lignende histore.
    Har et andet familiemedlem, som sidder som socialrådgiver netop i en sygedagpenge afdeling. Det vedkommende fortæller om den lovgivning, der skal arbejdes ud fra (som kun bliver værre og værre), og de konsekvenser den i værste fald kan føre til for den enkelte borger er mere end groteske.

    Håber den heksejagt der foregår mod mennesker, der virkelig er syge, snart må ophøre. Det er ikke ønskværdigt for nogen som helst, at skulle trækkes igennem det umenneskelige system.
    Håber rigtig mange socialrådgivere, vil gøre alt/kan blive ved med at have overskud til at gøre alt, hvad der står i deres magt, og virkelig "slå i bordet" på rette sted, når kravene til den sygemeldte er helt udenfor, hvad der kan betegnes som ret, rimeligt og helbredsmæssigt forsvarligt.

    Ikke mere om det l.... system.

    Godt mange kan finde glæde og livskvalitet ved at gå og rode med deres haver og blomster, sygdom eller ej :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg oplevede også, at ikke mindre end to af mine sagsbehandlere, gik ned med stress under mit forløb. Ikke så sært.... Det kan da ikke være særligt tilfredsstillende at arbejde under de vilkår. Men jeg synes nu det lyder som om vores nye regering har fokus på at afskaffe varighedsbegrænsningen og de kigger også på kontanthjælpsloven. Deres planer omkring førtidspensionsreformen er jeg mere skeptisk omkring hvor realistisk og menneskeligt det er.
      Men ja, når haveinteressen nu altid har været der, så er det naturligt at bruge haven til genoptræning og det skulle jo være så godt for både vores fysiske og vores psykiske velbefindende.
      Tillykke med dit nye hus og have i øvrigt. Det ser ud som et fantastisk dejligt sted I har fundet jer der. Jeg glæder mig til at følge med i hvad I får ud af det.
      Hvis jeg bliver frisk nok på et tidspunkt vil jeg også gå havevejen med mit arbejdsliv. Jeg drømmer om at blive havearkitekt/havedesigner. Måske bliver det bare autodidakt og ved siden af pensionen, men så kan det måske udvikle sig på sigt. Men der er nu lang vej, før jeg har overskud til mere end mig selv endnu.
      Jeg kan for øvrigt se vi deler yderligere en interesse. Jeg er også begyndt at gå på opdagelse i min slægt. Det er et rigtig sjovt detektivarbejde. Jeg har blandt andet fundet ud af, at en af mine tip 4 oldeforældre fik opført en gård i vestjylland, som siden er blevet pillet ned sten for sten og blevet genopført på frilandsmuseet nord for København. Det er jo et oplagt udflugtsmål, engang hvor vi skal på ferie i København. Men det bliver nu ikke i år.....

      Slet