Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

fredag den 30. juni 2017

Linda bød velkommen i Casa Rosen


Linda Irvin bød velkommen ved havelågen.
Her er det lågen ind til den nye del af have, som tidligere har været naboens have. 

Jeg var på Sjælland sammen med Helle (Blomsterhatten) i 4 dage, i forbindelse med CPH Garden. 

Vi havde hjemmefra lavet et tætpakket program, som vi startede hos JAS Roser på Fyn. Her skulle vi hente nogle roser, som vi skulle have med til Linda og Gerd, som også er haveblogger og som bor i nærheden af Linda. 

Mandag midt på formiddagen ankom vi hos Linda i hendes dejlige kolonihave i Slagelse. 


Smukt indgangsparti til kolonihavehuset. Portalen rammer døren ind på smukkeste vis. 


Her har vi Linda (Casa Rosen) til venstre og Helle (Blomsterhatten) til højre. 

Træterrassen i baggrunden er næsten helt ny. 



Der var masser af smukt sammensatte bede. Her en blå og hvid kombination. 


Bedene her var indrammet af en lavendelhæk. Stauderne fyldte bedet op med gode grupper af hver staude. Det gav en dejlig ro for øjet. Læg også mærke til gentagelsen af Lupiner og lavendler fra bed til bed i samme område af haven. 


Et mere charmerende kolonihavehus findes der vist ikke. 


Nyt udekøkken/plantebord af treller. Det "klyttede" Linda lige sammen aftenen før vi kom.  Det lød som om det var bare lige. Hold dog op, tænkte jeg. Du har sørme da vist haft travlt! Tænk at kaste sig ud i det aftenen før man får havegæster! Havde du ikke sagt noget Linda, så havde jeg da troet det havde stået der længe. Det så nemlig allerede ud til at være en helt naturlig del af haven. 


Jeg faldt meget for idéen med det hvidmalede stakit, som rosestøtte, selvom roserne stod tæt op af husmuren. Det er vist en idé jeg er nødt til at snuppe! :-) 


Og man finder jo ikke en pænere regnvandstønde, end en gammen whiskytønde, det er da klart. 




Suk, det var så romantisk og hyggeligt med det søde kolonihavehus og alle de fine ting der pyntede omkring det. 

Se huset længst ude til højre. Det er det tidligere nabohus, som nu er en del af Lindas have. 

Præcis ud for den åbne dør, står Lindas rosenbuer, som fører ned mod drivhuset. 


Simpelthen så fint. 


Smuk indgang til haven. 


Set fra døren til kolonihavehuset.

Læg mærke til den smukke belægning.

Der er lavendelhæk hele vejen langs buerne i begge sider, hvilket samler buerne til én stor bue. 

Rosen Mme Alfred Carriere pryder buerne. 


Der var smukt komponerede bede overalt i haven.


Drivhuset var, som alt andet, meget romantisk indrettet. 


Søde Alma er en meget forkælet hund, som ikke skal blive på gulvet og i sin egen kurv. 



Linda er god til at pynte op. Ofte er man jo bedst til enten planter ELLER til pynt og nips. Men Linda mestrer begge dele. 



Billedet her er taget fra drivhuset og op mod kolonihavehuset. Døren i kolonihavehuset er ind til et potterum og til venstre for døren, er der en dør mere, som fører ind til et lille campingtoilet. 



Virkelig smuk belægning. 
Hostaerne havde en alder, så de så ud af noget. Det glæder jeg mig til mine også får. Det er kun få steder i min have, jeg rigtig føler de viser mig hvad de kan. 





Læg mærke til fuglenes redekasse. En sød detalje, synes jeg . 


I vinter overtog Linda også naboens kolonihave og -hus. Al den bare jord vidner om, at der tidligere har været en hæk imellem haverne. 
Det flotte espalirede træ stod således i naboens have. 

Det nyerhvervede kolonihavehus skal laves om til orangeri, med nogle store flotte vinduer, som Linda allerede har klunset sig til. Det er hun dygtig til, kunne vi høre.
Huset skal selvfølgelig også males sort og hvidt, så det matcher den mere etablerede del af Lindas have. 


Sprosser hører til i en kolonihave/sommerhus, hvis du spørger mig. Farverne ligeså. 


Det yndigste potterum man kan tænke sig. 





Det lille ekstra pift i anledningen af, at der kom havegæster. 


Den nyerhvervede del af haven, som jo af den årsag rummer en del bar jord. Her skulle vi et langt stykke hen af vejen forestille os, hvad Linda forklarede hun ville. Sådan er det jo med haver, de udvikler sig jo fra ingenting til alt det vi har drømt om, når vi blot ligger et solidt stykke arbejde i det. 

Vi kan nu sagtens se hvor Linda gerne vil hen med det. 


Linda fortalte, at alt i den forhenværende nabohave var råddent. Kolonihavehuset var delvist brudt ned indvendigt. Der var skimmel og råddenskab. 
Drivhuset her står på en sokkel af lægter, som er rådnet op af tidens tand. 


En nybygget pergola giver allerede os besøgende fornemmelsen af, at den fhv. nabohave, er en del af den eksisterende have. 


Der var en super hyggelig overdækket terrasse i det fhv. nabohus. 


Et kig fra den overdækkede terrasse, tilbage mod den "gamle" del af Lindas have. 



Efter vi havde set haven, bød Linda på Franskbrød og Frøsnappere. Mums, det var guf. 

Selvom Linda bor helt ovre på den anden side af broen, har vi allerede mødt hinanden så mange gange, at jeg ikke længere har styr på HVOR mange gange. Linda er god til fx at komme til blogtræf og plantemarked i Jylland, ligesom vi i det tidlige forår også var på beskærings kursus  sammen, via rosenselskabet på Fyn. Desuden har vi nu 2 gange besøgt Bent og Lisbeth i Høneballehaven på Samsø, samtidig. 

Helle og jeg har ikke haft ressourcer til at tage turen den anden vej. Jeg var således sidst på Sjælland i 2008, hvor jeg og min familie egentligt bare kørte igennem, undervejs til Sverige. Helles historik var ikke meget bedre. Jeg håber dog vi kan gøre noget lignende igen, måske endda allerede til næste sommer?!?

At haveblogge har ført så meget dejligt med sig. Først og fremmest et stort netværk af havetosser. Noget af dette netværk har udviklet sig til rigtig godt venskab. 

For 15-20 år siden gik jeg således altid selv i min have med røven i vejret og nød alle blomster og planter. Jeg tog ikke ud og så haver, for der var ikke nogen at følges med.

Det dejligste ved at haveblogge er uden tvivl det netværk der følger med, hvis man selv gerne vil det. 


Inden vi kørte var jeg lige tilbage ved selve kolonihavehuset, som jeg selvfølgelig blev dybt forelsket i. 


Smukt tapet. Der må gerne tøses igennem her. For det første er Linda "kun sig selv", for det andet er det jo hendes frirum, uanset om der var en mand derhjemme. Det er da med at nyde, at man kan få lov til det. 

Døren sidder i øvrigt på en skinne, så den kan køre langs væggen, som en skydedør. En genial idé jeg har fortalt min mand om. Jeg vil nemlig også have en sprosset dør indvendigt, og det har vi tidligere diskuteret, hvordan vi får plads til. Så her fandt jeg lige løsningen på den diskussion. 


yndigt og romantisk. Suk, hvor gad jeg godt have sådan et frirum. Der er den dejligste sommerhusstemning, som emmer af nostalgi og romantik. 



En flagstang er selvfølgelig et must i en kolonihave........ Jeg kommer til at tænke på, da Børge stjæler én af dem, til "sin" båd i Olsenbanden. Det er lige før jeg fniser højt med lyd. Men tog så bare billedet i stedet for. Hvad ville en kolonihave være uden flagstang, jeg spørger da bare?! I hvert fald ikke lige så hyggeligt. 


Og så lige et par søde detaljer, som det lille ekstra krydderi. Linda har skam sans for detaljen. 

Tusind tak for en dejlig formiddag i din vidunderlige have Linda. 


Dette var bare én af mange historier jeg kender om venskaber, udsprunget af haveblogning. 

På søndag den 2. juli, holder jeg blogtræf i min have. 
Har du lyst til at deltage, er du meget velkommen. 
Se yderligere info øverst til højre på min blog. Klik på billedet med blogtræf. 

Tilmeldig er nødvendig af hensyn til køkkenet, da jeg vil bage til mine gæster. 
Måske ses vi? 

17 kommentarer:

  1. Hej Malene
    Fin tur i Lindas have som sædvanlig med masser af billeder, detaljer og tekst. Tak for turen på en solskinsdag, da vi var der var det marts og ikke så charmerende. Hvorfor skuler de to damer sådan til hinanden? :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Ha ha, det ved jeg heller ikke hvorfor de gør!? Vi havde det rigtig hyggeligt.
      Knus
      Malene

      Slet
  2. Hej Malene. Skøn tur du guider os igennem Lindas have(r) . Hun kan noget, hende Linda rosenfe, tror ikke selv det største projekt bremser hende i at få det gennemført. Det er hyggeligt at møde andre havenørder, håber I får en rigtig god dag når du holder åben have. Knus Gerd

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gerd.
      Tusind tak, det håber jeg også. Det kan vel heller ikke blive andet, i så god selskab?!
      Nej, jeg tror også Linda bare springer ud i et hvilket som helst projekt, med krum hals.
      Knus
      Malene

      Slet
  3. ej.... hvor ser der dejligt ud i Lindas have - det er utvivlsomt et fantastisk sted, som jeg håber at besøge engang.
    Ja, Linda er flittig til at komme til Jylland - dejligt.
    Dette indlæg oser af god stemning og smukke billeder, det vil jeg vende tilbage til flere gange :)

    Vi ses på søndag :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla.
      Ja, det skal du tage at gøre. Det var en rigtig dejlig oplevelse.
      Ja, Linda lader sig ikke lige sådan begrænse af den dyre bro, som vi andre gør. Men det var rigtig dejligt, at kunne gøre lidt gengæld for hendes ture den anden vej.
      Ja, jeg glæder mig til vi ses senere i dag.
      Knus
      Malene

      Slet
  4. Hej Malene, hold nu op ..haha du har godt nok været noget rundt med dit kamera :o) Tak for et herligt besøg af jer to jyder, ja venskaber der opstår på tværs af bloggene og landsdelene med fælles interesser er guld værd og hvor kan vi lære meget af hinanden :o) munden står da heller ikke stille på nogen af os når vi mødes. Jeg er glad for at i kunne se hvad der skal ske i den nye have, der bliver stadig plantet og kommer nyt til så til næste år skulle der gerne være lidt mere grønt.Men det viser jo også at der ikke vokser en ny have op på et halvt år :o)
    Nu må du have en rigtig god åben have og med en masse besøgende.
    Stort knus og hils Helle
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda.
      Tusind tak, det skal jeg gøre. Og tak for sidst, det var rigtig hyggeligt og meget inspirerende. Ha ha, ja snakke, det er vi rigtig gode til:-) Der er jo også masser at snakke om, når man har meget til fælles.
      Tak, jeg glæder mig til de kommer, så nu må jeg vist hellere få svinget støvsugeren.... Det bliver vist for koldt, at sidde ude med kaffen. Der bliver næsten Sønderjysk kaffebord jo:-)
      Håber også du havde en dejlig dag til din mors fødselsdag.
      Knus
      Malene

      Slet
  5. Sikke en masse billeder fra Lindas dejlige have, jeg så den sidste år, da der kun var een have og var meget betaget af de mange flotte roser som Linda havde fået plads til - sikke hun knokler, der er vist ikke de hun ikke kan klare

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice.
      Nej, hun er sej, hende Linda.
      Ja, hun "skruer" også planterne ned mellem hinanden. Hvis man ikke selv dækker jorden, gør naturen det jo alligevel bare i form af ukrudt, så Linda har plantet tæt og frodigt. Jeg kan også se for mig, hvor overdådig den nye del af haven bliver:-) Det må du tilbage og se ved lejlighed en gang.
      Knus
      Malene

      Slet
  6. Hej Malene.Tak for alle de dejlige billeder fra lindas paradis.Har jo besøgt haven da der kun var en have.Men der er da godt nok sket en del siden jeg var der.
    Håber også at jeg kan besøge den igen.
    Held og lykke med din åben have.Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette.
      Ja, det er ikke en have, der står stille. Derfor er den også meget spændende. Jeg håber også jeg får mulighed for at besøge Linda og hendes dejlige have igen en anden gang.
      Ja, nu er der nedtælling til de kommer, så nu må jeg hellere blive færdig til det...... Det bliver jeg jo nok ikke, så længe jeg sidder her! :-) Ha ha...
      Knus
      Malene

      Slet
  7. Hvilken herlig tur til Lindas have. Vi er vist mange der gerne vil der forbi, hvis vejen skulle falde over broen... ;o) Vi ses imorgen! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja, den og Linda var absolut et besøg værd. Vi havde en dejlig formiddag.
      Ja, det er lige det, med den pokkers bro. Måske kan vi overveje, om vi skal fylde bilen godt op, en dag til næste år. Der er jo world rose convention til næste sommer, og en masse aktiviteter i forbindelse med det. Det kunne Helle og jeg i hvert fald godt tænke os. Måske ikke deltage i hele deres program, for det er meget, ja faktisk voldsomt, dyrt, så det går vist ikke. Men enkelte ting kan man jo deltage i, og så se noget andet ud over det. Med en hel bilfuld havetosser, bliver turen frem og tilbage jo ikke helt så dyr, men derimod sikkert ekstra hyggelig.
      Ja, jeg glæder mig til vi ses.
      Knus
      Malene

      Slet
  8. Åh ja det var en fantastisk dag i Lindas helt utrolige skønne haveparadis med ekstremt mange dejlige romantiske detaljer( det kan jeg ikke) jeg blev faktisk noget misundelig på hendes evner til at finde utroligt gode skatte til haven det er hun godt nok fantastisk til wow hvor var det gennemført helt ud til fingerspiserne, så havde men ikke en så stor have som jeg har så kan det godt være at kolonihavedrømmen skulle realiseres så man havde sit helt eget drømme univers, er tit misundelig på kolonihave ejere det må være så fedt. Tak for en helt utrolig dejlig dag.

    SvarSlet
  9. Har jo besøgt haven da der kun var en have.Men der er da godt nok sket en del siden jeg var der.


    หนังตลก

    SvarSlet
  10. Really a beautiful blog.It is very astonishing and marvelous design.

    ดูหนัง

    SvarSlet