Maj starter hos os altid med Camilla fødselsdag, det er nemlig 1.maj. Smuk dag, at have fødselsdag på, ikke? Hele byen flager, og det vil den altid gøre, uanset hvilken by hun måtte flytte til, engang i fremtiden.
Her har hun fået en bog om den nat Sigge blev født. Sigge er en bogserie, som hun er begyndt at samle på, som handler om ponyen Sigge. Hatten er også et ønske hun fik opfyldt.
Ved vores indgang. Simone har skrevet tillykke. Jeg har skrevet Camilla. Flot skrift, når man kun går i 1. klasse, synes jeg.
I mangel af udestue, som jo er blevet revet ned, og drivhus, der endnu ikke er opført, er vores computerværelse blevet omdannet til botanisk have!
Frølingerne er blevet priklet op i potter, kun de mindste er blevet tilbage i dette minidrivhus.
Kvæsurt og nogle enkelte pileurt, som trænger til, at blive priklet.
Men det har jeg gjort nu. Her er det kvæsurten igen.
I mangel af drivhus, har jeg savet benene af en metalreol, som pigerne har haft i deres legehus, vendt den på hovedet, så man kan vande ned i hylderne, og skruet den fast i vinduet i vores skur. Her har jeg primært Georginer til forspiring, men der er også nye liljeløg og nogle enkelte potter, hvor jeg har sået solsikke.
Drivhuset skal stå i havens mest solrige hjørne, og for at få plads til det, måtte legehuset lade livet, for det kunne ikke lade sig gøre, at flytte legehuset, som jeg ellers havde håbet. Heldigvis er mine piger så store, så de bruger ikke legehuset så meget mere. De har en hule omme i et buskads vi har. Det kan vi gøre lidt mere ud af istedet for. Vi har allerede stillet en bord/bænke derom nu.
Nu er legehuset væk, og Jacob har gravet et firkantet hul, der er 40 cm dybt. Det har han gjort for, at mit lille drivhus får en større siddehøjde, og dermed kommer til at føles en lille bitte smule større end det reelt er, idet jeg bedre kan udnytte pladsen. Og så har han gjort det fordi, vi på den måde kan opnå en isolerende effekt. Meget mere om det en anden gang.
Her står en billig rosenbue. Den skal ikke holde noget. Den skal bare illustrere min idé med hækken. Den tværgående hæk skal nemlig dele haven op i rum og man skal gå igennem en hækportal.
Jacob er nu færdig med, at hugge gulvet op. Nogle steder er det gået nemt, andre steder er der tilsyneladende blevet brugt armeret beton. Heldigvis ligger det mest bøvlede i det område, hvor jeg har planlagt, at vi skal have grus. Derfor har Jacob kunnet nøjes med, at hakke nogle huller hist og her til dræn for regnvand.
Inde langs huset og foran døren, var der et nyt lag beton, under det øverste beton.
Her foran døren ca. i det stykke, der ser lysere ud på billedet, skal der ligge fliser.
Jeg arbejder mig frem, for at få alle mine nye herligheder i jorden, samtidig med, at jeg gør haven forårsrent. Det tager lang tid, når man ikke er helt fit for fight, men pyt der sker da lidt i hele tiden.
Her er det Stjerneskærm Agapantus, en vinterhårdfør sort fra Helle (Blomsterhatten), og en Storkenæb Mrs. Kendal Klark, som Helle har været så sød, at opformere til mig. Der er også to forskellige Primulaer, som jeg købte i forbindelse med et foredrag om Primula. Forest står en bakke Flittig Liser, som jeg købte for 13 kr hos den lokale købmand. Bag dem står en potte med Sneforsythia. Den skulle jeg have haft købt, sammen med mit øvrige køb i forbindelse med et foredrag om Sjældne træer og buske. Men i al forvirring blev den glemt. Det blev jeg meget ked af, da jeg opdagede det. Heldigvis vidste jeg, at Tim Skovrup skulle til foredrag med Anne Marie fra Lønbæk planteskole allerede ugen efter, så jeg fik heldigvis lavet en aftale med ham om, at han kunne tage den med hjem for mig. Jeg vil fortælle om Sneforsythia i forbindelse med mit referat af foredraget den aften. Bagerst på bordet står der nogle liljer. Både nogle lyserøde, som jeg har fået af Helle (Blomsterhatten) og nogle som jeg har købt i forbindelse med et foredrag om liljer, som jeg har været til i vinter. Se evt. mit indlæg om liljer.
I den grønne pose står der også nogle planter fra foredraget med Anne Marie fra Lønbæk Planteskole. Så står der to forskellige Klematis, en Akeleje og en Stevia som I sikkert kender. Ellers kan jeg fortælle, at det er en krydderurt, som søder vist nok 500 gange mere end sukker. Den måtte jeg prøve. De sidst nævnte planter købte jeg i søndags, da Helle og jeg var taget i udendørs plantecenter i Skodborghuskrydset. Skodborghus krydset ligger imellem Vejen og Skodborg i Sydjylland. Stedet er kun åben i foråret og frem til skolernes sommerferie (ca. jeg kan ikke huske det præcist). Priserne er mere end fornuftige og folk kommer med trailer, for at handle der. Læg derfor mærke til hvor god jeg var til, at begrænse mig! Der skal bruges mange penge på de projekter vi har sat i værk, og som vi ønsker at sætte i værk efterfølgende, så jeg må prøve at passe lidt på pengene. Det kender de fleste sikkert også selv.
Så er det jo herligt, når Helle vil dele ud af sine herligheder, og Helles nabo og Helles bekendte vil det samme. Hun er altså ikke den værste at være veninde med. Jeg prøver, at gøre gengæld så meget jeg kan. Her over er det dog efter et besøg hos min svigermor og svigerfar, at jeg er blevet begavet med en lys lilla Primula, en dobbelt blomstrende Anemone, en ifølge min svigermor åbenbart meget speciel pink Primula, som jeg synes er helt fantastisk sød. Speciel eller ej. Sød i hvert fald. Og så lige en klump Perlehyachinter, som jeg har delt ud i det cirkelrunde bed. Dejligt med gratis glæder. Det har min svigermor også været rigtig sød til, lige siden vi flyttede her til, så jeg fik et sted at plante igen.
Denne Georgine har jeg bare overvintret i potten. Den har stået i næsten buldrende mørke, men har alligevel opsnappet, at der var forår i luften, så pludselig en dag opdagede jeg, at den stod med sådan nogle lange, næsten hvid-grønne skud. Så nu er den rykket ud i carporten, hvor den kan vænne sig til vejret og vinden, før den rykker helt ud i haven. Jeg kan allerede se, at den bliver mere grøn i farven nu, og den har kun stået der i to dage.
Et Pebertræ fra Helle (Blomsterhatten)s nabo.
Den er måske mere tydelig her. Nu er den rykket ud i et bed, ude i haven. Det fik jeg ikke taget et billede af, før det blev for mørkt.
Den smukke, hvide Primula har jeg fået fra min Svigermor. Jeg har plantet dem relativt tæt hele vejen langs en flisekant. Her har jeg også plantet en sød lille fyldt eller dobbelt anemone for foden af den rose, der hedder Mme Alfred Carriére.
Her ses forkanten af et andet bed. Den blå anemone har jeg vundet i vinters i Amerikans lotteri til et foredrag. Her har jeg også vibeæg. Senere når Vibeæg og blå anemone ikke blomstrer mere, bliver de dækket af rabarbernnes blade.
Påskeliljer og forårslyng, samt nye løgplanter på vej. Billedet er fra mit Skovbed.
Skovbedet.
Stammen fra mit Magnolie træ med en tæt underbeplantning af forskellige forårsløg. Senere kommer der nogle stauder, samt en hel del Hosta og Bregner og dækker bunden, mere eller mindre i hvert fald.
Skovbedet.
Kærmindesøster og Perlehyachinter i skovbedet.
Påskeliljer i Skovbedet.
Vibeæg i Skovbedet.
Der er også hvide Vibeæg.
Her er vi lige ved foden af pigernes klatretræ, som er et Prydkirsebærtræ. Jeg glæder mig til det blomstrer, og det gør det nok lige omkring Pinse i år, vil jeg gætte på.
Nyserod fra Helle (Blomsterhatten), den var også på billedet her over.
Jeg har to forskellige gule, som man nok vil kalde almindelige påskeliljer og den lille Tete a tete.
Det cirkelrunde bed er ved at få farve af tulipaner og jeg har tømt krukkerne for Tete a tete mini påskeliljer og Hyacinther. Jeg er sikker på det bliver godt med alle de små påskeliljer til næste år. Hyacintherne håber jeg også på kommer, men de er jo ikke helt så sikre. Det roder i baggrunden, fordi vi har gang i alle mulige projekter. Bla. drivhus projekt. Jeg vil vise meget mere en anden gang. Billedet er fra i tirsdags.
Tulipaner i det cirkelrunde bed. Jeg er desværre kommet for sent igang med, at fotografere, så det blev lidt mørkt.
En sød ny Akelaje, som jeg ikke kunne stå for, da jeg var på friluft plantecenter i Skodborghuskrydset i Vejen, sammen med Helle (Blomsterhatten).
Flere tulipaner fra det cirkelrunde bed. Billederne her er også taget i tirsdags.
Pæoner og Rosenprydløg. Sarah Bernhard Pæoner fik jeg i fødselsdagsgave. Do Tell og Shirley Temple Pæoner købte jeg til foredrag med Pæoneksperten. Rosenprydløg har jeg fået foræret af Helle (Blomsterhatten) i fødselsdagsgave.
Terrassen er fyldt med mange forsellige planter, som jeg har købt eller fået foræret, og som nu venter på, at blive plantet ud. Jeg kan ikke selv grave med spade endnu. Det er et ret stort handicap, her i foråret, med alt det jeg gerne vil have plantet.
Plænen har lidt stor skade af vinterens slid. Jeg blev ikke færdig med, at grave trædesten ned, før jeg skulle opereres.
Et rodskud fra en rose i mine svigerforældres have, samt Prydløg, Allium "Purple Sensation".
Hasselurt er begyndt, at spire frem. Her sammen med blade fra Krokus.
Hosta spirer frem i mange af mine bede.
Ud mod vejen, ind imod en skov, hos min nabo, gror disse specielle påskeliljer. Jeg har fået denne af Camilla, som ikke mente den stod i nogens have. Jeg tror nu heller ikke min nabo værdsætter dem, så skidt pyt. Det er en smuk fyldt sort, som jeg gerne ville have i min egen have. Er der nogen der kan genkende den ud fra billedet? I knopstadiet er den meget limegrøn tættest på stilken.
Samme påskelilje set fra siden.
Buket med Narcisser fra Helle (Blomsterhatten). Hun har plukket to af hver i sin have. Hun siger også, at hun har samlet på Narcisser. Det tror jeg da godt nok også lige på! Hold op, hvor en spændende buket. Sikke en mangfoldighed. Gad vide hvor mange forskellige Narcisser det bliver til? Det er mange i hvert fald. Jeg tror da jeg skal undersøge meget bedre, hvad der findes. Jeg fandt en side der hedder http://www.asger-f.dk/narcis.html med mange forskellige Narcisser. Den vil jeg prøve, at nær studere til efteråret. Det er helt ærligt meget mere tilfredsstillende, at plante løg, som kommer igen år efter år, end det er, at plante løg, som kun kvitterer med en enkelt blomstring. Jeg elsker Tulipaner, men Narcisser er så meget mere taknemmelige, og de breder sig endda villigt.
Jeg kan desværre ikke fortælle jer, hvad de enkelte Narcisser fra Helles buket hedder. Men I kan prøve, at spørge hvis der er en bestemt I falder for. Så kan Helle måske selv svare, hvis hun kan huske navnet.
Den fyldte hvide Narcisse har i den grad vundet mit hjerte. Det samme har den citrongule lille blomst øverst i billedet.
Sjov, fyldt påskelilje. Meget anderledes, end den fra naboen. Men mindst lige så spændende.
Virkelig en dejlig buket. Første rigtige havebuket i rigtig stor vase-størrelse. Ikke bare en lille buket med vintergækker. Men begge dele er jo skønt på hver sin tid.
Mit Blodblommetræ står i fuldt flor.
Udsigt mod nordøst fra havens skel.
Udsigt fra skel mod vest. Det var så de billeder jeg tog i tirsdags.
Nu kommer de billeder jeg tog i går, torsdag, Kristi Himmelfarts dag.
Bedet imellem vandpumpen og kirsebærtræet.
Et lille kig ind i det cirkelrunde bed. Hyacintherne ligger ned, fordi de lige er blevet plantet ud fra en krukke, hvori de var begyndt, at strække sig efter lyset. Jeg håber de vil komme igen til næste forår.
Kugle primula.
Helleborus. Den her over er en bid af min veninde Mettes. Den har et helt fantastisk farvespil, synes jeg.
Den her over har jeg vundet i vinter i Amerikansk lotteri til et foredrag.
Helleborus Niger har jeg haft stående i krukken ved entrédøren hele vinteren. Nu er den blevet plantet ud i haven.
Denne skønne, dobbelte påskeklokke var Helle (Blomsterhatten) sød at købe for mig i Bilka, imens jeg lå her hjemme med benet op af, og ikke selv kunne tage på indkøb. Den er fyldt, lyserød med spætter, men bliver grøn i forfald. Det giver et fantastisk farvespil. Jeg håber den vil kunne lide, at være her i min have, så jeg kan glæde mig over gensynet igen de næste mange år.
Pinseliljer på spring. Dette billede er fra i tirsdags.
Den almindelige Lungeurt, som jeg synes er fantastisk, med sit blå og lyserøde farvespil i blomsterne. Planten har lige som mange andre stauder i min have, den historie, at den stammer fra min gamle have, men at jeg har fået den af min veninde Mette, som i sin tid har fået den af mig. Det er det fantastiske ved stauder, og derfor jeg altid primært vil være en staudepige. Ved hjælp af deling kommer havens planter lynhurtigt til, at se ud af noget. Og der er efter min mening ikke noget, der er så hyggeligt, som at dele med hinanden. På den måde får planterne også en historie med, som man ikke kan købe med i et plantecenter. Det synes jeg er uendeligt hyggeligt.
Bonderose Peonia officinalis, i knop.
Rosen lykkefund skyder rigtig godt i vejret. Jeg har valgt en kraftig slyngrose, som jeg var sikker på, ikke ville fryse så meget tilbage, at jeg skulle vente i 10 år, og stadig ikke have en rosenportal, der er groet rigtig sammen på toppen. Men nu er det gået op for mig, at det ikke bare er en stor slyngrose, som jeg godt vidste, men en virkelig GIGANT slyngrose! Så den burde måske i virkeligheden slet ikke bo i sådan en lille have. Gad vide, om det er til at styre. Jeg tror jeg skal overveje, at skifte den ud med noget andet. Øv altså!
Denne enormt søde cremegule Primula er fulgt med en Storkenæb, som jeg har fået foræret, helt uden jeg har opdaget det. Før nu altså. Sikke en smuk og dejlig overraskelse.
Lungeurt igen. Denne har mere overvejende blå blomster.
Denne lilje fik jeg med blomst i, af mine svigerforældre i september sidste år. På foredraget om Liljer ved Peter Møller her i vinter, sagde han, at den slags liljer altid forgår. Det kan jeg så modbevise her. Men det kan selvfølgelig være, at han bare mente, at den ikke vil blomstre i år?
Tulipaner i mit cirkelrunde bed.
Dobbelt Anemone, som jeg lige har fået af min svigermor her i mandags. Er den ikke bare fantastisk sød?
Primula fra min svigermor. Den stammer oprindeligt fra min mands mormors have.
Stenbræk.
Knopper på Silkepæon.
Knopper på Pæon/Bonderose.
Sød storkenæb med mørke blade og lys lilla blomst. Jeg har fået dem af Helle, som har fortrudt, at hun ikke købte nogle til sig selv, så jeg har sendt nogle af dem tilbage til hende. Ud af en enkelt pakke Storkenæb købt i en plastikpakke her i februar/marts, blev der til en hel del planter, når man delte dem. Så der er rigeligt til os begge to. Tænk engang og så kostede det bare en 10'er.
Lys lilla Primula. Foræring fra min Svigermor.
Lungeurt med rød og lyserød farvespil.
Tulipaner i det cirkelrunde bed.
Tulipaner og Valmueblade i det cirkelrunde bed.
Klematis, Clematis Montana "Rubens", er en klassiker, men ikke desto mindre fantastisk. Den er begyndt at få blade og en trillion små blomsterknopper. Inden længe eksploderer den med både blade og blomster, så hele muren bliver dækket. Denne Klematis har fulgt mig de sidste 11 år. Imens jeg boede i lejlighed, boede den i en stor trækumme med espalier.
Min bøgehæk er begyndt, at springe ud. Jeg håber den vil blive mærkbart tættere i år, selvom jeg god ved den ikke når at lukke helt endnu. Den er kun 1½ år gammel nu.
For foden af Clematis Montana "Rubens" i det østvendte bed i det første haverum med den ovale græsplæne.
Mellem portalen og vandpumpen, i haverummet med den ovale plæne, har jeg dette skønne bed ind imod min nabo.
Et kig fra skovbedet og den ovale plæne, indtil det næste haverum med det cirkelrunde bed.
Helle sendte disse Kosmos, Stolt Kavaler med mig hjem i onsdags. Jeg skal plante halvdelen ud i min have, og så skal hun have den anden halvdel med hjem, i sin have. De har stået her under halvtaget, til afhærdning de siden onsdag. Så kan jeg plante dem ud i morgen, inden Helle og hendes familie skal hjem.
Jeg købte roser hos JAS Roser i går, da jeg var på havetur med Helle (Blomsterhatten) i forgårs. Vi var en tur på Fyn, Helle, mine piger og jeg. Vi så Bjarne Dinesens Magnoliehave på Asperupgård og så var vi forbi JAS Roser for at handle, før vi kørte hjem. De fire roser er til min veninde Mette, og de tre roser er til mig selv.
Nu er mine Pinseliljer sprunget ud. De er så dejlige. Jeg ville nødig ha' en have uden Pinseliljer.
Tulipanerne i det cirkelrunde bed er også meget mere sprunget ud nu. Vi har også haft noget fantastisk vejr det meste af tiden de sidste par uger.
Den nye Akelaje er jeg bare så glad for, at jeg fik med hjem.
Er den ikke bare Gudesmuk?
Flere Tulipaner i det cirkelrunde bed.
Det hul Jacob har gravet ud til drivhuset, nu i dagslys. Der kommer til at gå to trin ned. På den måde hæver vi siddehøjden, så det kommer til at føles en lille smule højere. Samtidig er det meningen vi vil isolere i bunden. Nu skal vi have bestilt sand, for nu er vi klar, både her og foran bagdøren, hvor udestuen før har stået. Når sandet er kommet hjem vil min far komme og hjælpe, med at lægge fliser. Jeg har ikke tålmodigheden til den slags projekter. Det skulle allerede have været færdigt for 3 uger siden!! Ej, jeg ved jo godt det ikke er realistisk.
I morgen formiddag vil Jacob grave en rende langs skel, parallelt med huset, ud mod vejen. I morgen eftermiddag kommer Helle, Jan og deres drenge Jacob og Jesper nemlig med en masse roser, som Helle har fået tilbudt. 75 ens lyserøde roser, rent faktisk. Helle kunne ikke selv bruge alle de roser, men hun vidste jeg har en drøm, om en rosenhæk langs facaden. Hvilken rose det er jeg har fået foræret aner jeg faktisk ikke. Jeg ved ikke engang om det er en bunddækkerose eller en buskrose. Jeg ved som Helle, ikke andet, end at det er ens lyserøde roser, som indtil Helles "arbejdere", læs: mand og store drenge har gravet dem op, står på en skrænt i en have, hvor de ikke længere skal være, fordi familien har købt sig et orangeri. Vi har snakket om, at det garanteret er "The Fairy", for den var så populær en overgang. Jeg havde den også selv i min gamle have. Men det kan jo være hvad som helst. Jeg håber den vil kunne bruges til det jeg drømmer om. Det får jeg svar på i morgen.
Hold da op Malene, jeg kan ikke huske at kommentere til alt det, du sætter ind her, men jeg savner navne på det du har købt. Hvad købte du hos Anne Marie, og hvilke roser købte du hos Jas?
SvarSletMin Helene Lykkefund gror ikke så kraftigt som din, håber det kommer.
Det du kalder hasselurt er altså hostaer.
Kh
Lisbeth
Hej Lisbeth.
SletDet forstår jeg virkelig godt. Det blev også et langt indlæg..... igen! Jeg kan næsten ikke følge med, med alt det der sker for tiden, så der var meget at fortælle. Jeg kom også laaaangt bagefter under lockouten, så jeg mangler stadig, at berette om 3 eller 4 foredrag, som jeg har været til, bla. foredraget med Anne Marie fra Lønbæk planteskole. Det er derfor med vilje, at jeg ikke løfter sløret for, hvad jeg har købt.
Ved JAS Roser fik jeg den "Berleburg" Rose med, som han skulle have haft med til Kolding, den dag der var generalforsamling i Det Danske Rosenselskab, men han kom til at sende den med en anden ved en fejl! Så skulle han have den klar da Helle var ovre hos ham og hente nogle roser til Amerikansk lotteri i Havekredsen Christiansfeld, hvor Helle jo sidder i bestyrelsen. Men det glippede også!! Men tredje gang er som bekendt lykkens gang, så nu fik jeg den U/B fordi jeg havde tålmodighed til ikke at opgive ham:-)Så købte jeg en Whinchester Chathedral mere, for jeg er kommet i tanke om, at plante de to jeg nu har i det nye bed jeg skal have hvor udestuen har stået. De må stå i potte indtil jeg er mere klar, men JAS siger, at de sagtens kan stå i potte hele sommeren, hvis jeg er god til, at passe dem. Desuden har jeg købt en stor hvid rose med rigtig mange onde torne. Jeg er nemlig kommet i tanke om, at jeg vil holde den nye have, hvor udestuen har stået i blå og hvide blomsterfarver. Så den lyserøde jeg havde plantet op af foderhuset skal flyttes.
Min Lykkefund gror meget livskraftigt. Jeg har også noget meget lækkert muldjord, med ler en halv meter nede. Jeg er faktisk gået hen og blevet bekymret, over at den gror så kraftigt. Helle har ganske vist længe sagt til mig, at passagen bliver for smal, når Lykkefund er groet godt til. Derfor flyttede jeg også de nærmeste hækplanter i efteråret, med den tanke, at flytte stolperne lidt mere ud i bredden. Men i onsdags sagde JAS, at Lykkefund ikke bare bliver stor. Den er en gigantrose, på samme måde som Poul Transon og Pouls Himalayan Musk. Vi snakkede om den, fordi vi hos Bjarne Dinesen på Asperupgård så et kæmpeeksemplar! Så jeg er gået hen og blevet bekymret for, om den bliver så stor, at jeg ikke engang kan styre den med en saks!
Der var Hasselurt på billedet over teksten og Hosta spirer på billedet nedenunder. Jeg er helt sikker. Prøv at se efter igen.
Jeg glæder mig meget til, at vise billeder fra Asperupgård, og jeg skal nok lave et indlæg før Pinse om det.
Kærlig hilsen Malene
Ja men så må jeg jo vente med at høre, hvad du har købt hos Anne Marie :)
SletNu hørte jeg i hvert fald om roserne. Jeg kan ikke forstå, at du har tid til at lave så lange indlæg, når du også skal passe haven og familien. Gem da nogen af foredragene til efteråret, ellers bliver det alt for meget, det kniber jo også for vi andre at nå at læse det.
Der er ingen tvivl om, at lige nu trækker haven mere end bloggene, det mærker jeg også hos mig. Det synes jeg er ok, for det er jo på grund af haven, at vi laver bloggene. Så kan vi blogge videre til vinter :) Nå det bestemmer du jo selv, men med det store arbejde du lægger i det, må det være rart at nogen læser med.
Jeg har tjekket op på hasselurt og hosta, alt er ok.
Jeg vil selvfølgelig meget gerne se indlægget om Asperupgård, men hvis du ikke når det inden pinse, går det nu nok.
Kærlig hilsen
Lisbeth
Det kan godt være det er en idé, at gemme noget af det. Men til den tid kommer der også nye foredrag, som jeg gerne vil skrive om. Ja, det er da sjovest, når der kommer noget respons på det man laver indlæg om. Især med de indlæg jeg har brugt lang tid på, det er klart. Dette indlæg var et relativt hurtigt et.
SletIndlæget om Asperupgård bliver nok mest billeder, for jeg kan under ingen omstændigheder huske navnene på de forskellige Magnolier eller noget. Men der er måske en lille historie eller noget at fortælle alligevel.
I den kommende uge har jeg også to aftener med åbne haver, som jeg glæder mig til, at opleve og fortælle om.
Håber du får en god søndag i morgen.
Knus
Hej Malene - Allerførst et stort forsinket tillykke med datteren ,o).
SvarSletSikke et indlæg - der er fuld gang i forårs aktiviteterne hos jer. Der bliver nok der skal plantes så du kommer vist ikke til at kede dig, men hvor er det dejligt med gode venner og venners venner, der kan bombardere dig med gratis planter ;o)
Hej Heidi.
SletTak skal du ha':-)
Ja, det er da helt vildt. Jeg kan ikke helt følge med. Jeg må også have mere hjælp til at grave i år, end jeg plejer, for min hofte er ikke helt i orden endnu, efter min operation i januar. Så tager tingene jo lidt længere tid. Især fordi Jacob i forvejen har travlt med, at grave, både hvor drivhuset skal stå, og hvor udestuen har stået. I dag har han gravet en rende hele vejen langs husets facade til en helt masse roser, som Helle og hendes "fantastiske tre" kom med. 75 ens "The Fairy" roser havde de fået til mig. Og de havde både Forsythia, sommerfuglebusk og taks med fra deres genbos have også. Jo, jo, det er bare super duper FANTASTISK, at blive bombarderet med gratis planter. Hvordan søren gør man gengæld? Helles mand og drenge brugte sørme det meste af dagen, på at grave roser op og roser ned igen.
Fortsat god weekend. Vi vil holde fødselsdag for begge vores piger i morgen, hvis ellers Simone er rask nok. Hun har været skidt i dag! Øv øv.
Venlig hilsen Malene
Tillykke med Camilla, og jeg må sige at det er gang i den ude hos jer... :)
SvarSletHej Tim.
SletTak skal du ha'.
Ja, det er helt vildt, så det er derfor jeg er så stille på bloggen. Jeg ligger nærmest vandret for tiden, så meget der sker. Jeg håber det går godt hos dig.
Jeg vil gerne kigge ud forbi en dag efter Pinse, hvis du har tid og lyst en dag.
Kærlig hilsen Malene
Hej søde, det gik jo over al forventning i dag, håber ikke du er alt for ødelagt til fødselsdagfesten i morgen. Jan Jacob skulle vi have udnyttet noget mere, de er nu taget i fedtness center. :0) jesper kom bekymert før og spurgte hvordan min ryg havde det, så han syntes nok jeg havde taget rigeligt fat.. Jeg har det ok, nyder at regnen vælter ned, på alle mine dejlige nye og gamle planter. Håber at navnene på arcisser idag kan gi lidt hjælp. Og syntes din have så fantastisk forårs lækker ud i dag og tror bestemt at vi er et skridt nærmer mod romantikken som blomstrer. Og jeg er glad for at kunne hjælpe, selv om det er lidt pinligt så mange fange jeg blir nævnt i dit indlæg.. Hyg jer i morgen.
SvarSletHej selv søde:-)
SletJeg tror jeg er helt okay. Jeg var jo ikke engang ret meget med til, at knokle selv. Jeg er noget mere bekymret for, om Simone bliver klar. Hun havde feber da I var kørt. Jeg gav hende en panodil. Her til aften var hun ikke helt så varm, så jeg satser på hun er frisk. Jeg har plantet de skønne, smukke, hvide Narcisser du havde med, efter I kørte, og efter aftensmaden har jeg rørt bolledej. Jacob har formet bollerne og han har bagt kage. Så Simone skulle meget gerne være frisk.
Ha, ha. Ja, så kunne vi jo godt have jaget lidt mere med de to. Ej, helt ærligt, jeg synes altså det var helt vildt, at de ville hjælpe mig så meget. Jeg finder på et eller andet, for de skal da ikke kun ha' kaffe for det, sådan som de har knoklet.
Hvor er han sød og omsorgsfuld, din søde Jesper. Og Jacob ville heller ikke lade dig grave, lod jeg mærke til. De vil gerne passe rigtig godt på dig. Det er nogle dejlige knægte du har der.
Vi har snakket om, at det var så utroligt dejligt vejr, imens vi gik ude, og det var da bare helt perfekt timing, at det gav sig til at VÆLTE NED her til aften, hvor vi alligevel var indendøre. Så blev alle de mange, mange roser vandet, sammen med alle de andre nye ting jeg og vi har plantet. Der kom til at lægge nogle meget store søer herude på plænen.
Helle det er jo helt vildt, med alle de roser, og al den hjælp du og din familie ville bruge tid og kræfter på i dag.
Tak, jeg synes også det begynder at ligne det jeg forestiller mig. Men the garden will bee even nicer next year, som man jo siger. Bla. med nye, fyldte, store og små hvide Narcisser til næste år.
Du behøver da ikke blive forlegen. Jeg er så uendelig taknemmelig for alt det du begaver mig med. Jeg håber du føler du får bare en lille smule igen. Lov mig, at sige til, hvis der er noget du selv kan bruge her fra, så det kan gå begge veje. Jeg nævner dig også som reklame for din blog jo.
Fik du lov til, at se Tulipanmarker på vej hjem? Jeg håber stadig du er frisk endnu i morgen, så du kan komme i haven, som planlagt.
Wauh, hvor jeg glæder mig til, at se når alle de roser blomstrer til sommer:-) Juhu, hvor er jeg bare heldig og super glad:-) Nu kommer man da til at kunne se, at der bor en pige der er glad for haven og for roser, helt ude fra vejen, inden man kommer helt ind i min have. Det synes jeg er dejligt, fremfor den møghamrende kedelige græsplæne.
Tusind, tusind tak. Jeg tager en god flaske rødvin med til de søde mennesker der bare ville af med deres roser. Drikker Johan også rødvin? Det er jo også helt vildt, som han har fået tyndet ud i sine buske, til min fordel:-)
Juhu, juhu. Jeg er helt vildt glad for alt det hele. Tusind tak.
Kærlig hilsen Malene
det glæder mig utolig meget og hjælpe dig med at få det hele til at spille og syntes det begynder og hjælpe en del og med den store hjælp du har i Jacob i år går det hele jo næsten som en leg..Ses i morgen, har forsøgt om vi behøvede det møde i dag , da vores formand ikke havde husket det og først blev mindet om det med min sms i går aftes( hun får dem altså)Spurgte nemlig om det blev til noget da jeg havde andet i min kalender også ..
SletNå Men Trine og Gunnar ringede her til morgen om de måtte dele noget ud om vores åben have dag, så sendte det opslag jeg havde lavet.
Fint hvis du tager vin med til dem med roserne dem ser jeg på torsdag .
Johan aner jeg virklig ikke om du kan gøre noget ved, han har altid væltet planter ud over hegnet, har tit fået noget derfra, tror han har det lidt som mig at det absolut ikke er for at få noget igen det er mere den glæde det er at gi..:O)
Så lyder det da lidt pointles med det møde i dag. Det var jo mest med hende du havde noget, du ville diskutere. Jeg glæder mig utroligt meget til at se Trine og Gunnars have i aften, og det vil være dejligt, hvis vi ses. Jeg er på vej ud i haven nu, så det var lige på falderebet du fangede mig.
SletOkay, jeg synes bare stadig, når han knap ved hvem jeg er....
Vi snakkes ved.
Knus
Hej Malene.Et langt men skønt indlæg.Du har da godt nok gang i mange ting.Har selv haft fuld fart med vores pergola.Så det kan være svært at nå alt det andet.Har også lige lavet et indlæg,hvor jeg viser min skønne magnolie-Susan.
SvarSletDejligt med alle de blomster vi får fra andre bloggere.Fik selv en del på plantemarkedet i Lyngby.
Rigtig god aften knus Jette
Hej Jette.
SletJa, det er helt vildt, som der er gang i den, både i og omkring haven, men også alle de fødselsdage. Nu kan jeg i det mindste gå igen, og komme ned på knæ lidt af gangen igen. Så er det kun gravearbejde jeg må have hjælp med endnu, hvad hoften angår.
Jeg har jo godt set din pergola. Den er RIGTIG fin. Mit espalie og pergola projekt kommer nok til, at trække lidt mere i langdrag, end jeg havde regnet med, fordi vi har brugt penge på drivhus, belægningssand og perlesten. Må lære tålmodighedens dyd. Så vil jeg kigge forbi din blog og se smukke Susan, men lige nu er jeg på vej ind i høkassen. Jeg har selv haft Susan engang, og tog "hende" med mig da jeg flyttede. Den overlevede desværre bare ikke flytningen. Så den må blive en omme!
Ja, hold nu op, hvor bliver jeg begavet af blomster og buske for tiden, det er da helt vildt. I forgårs fik jeg 75 ens, lyserøde roser foræret for en flaske rødvin. Du læste rigtigt, hele 75 roser! Er det ikke vildt?
Tak, rigtig god aften til dig også.