Om mig

Mit billede
Jeg hedder Malene og jeg bor i Hjerting ved Rødding, sammen med min mand Jacob, vores lille Isabella, og Camilla og Simone, som jeg har fra mit første ægteskab. Derudover tæller familien også vores Dansk-Svenske gårdhund Molly. Jeg har tidligere prøvet kræfter med en del spændende jobs, jeg har blandt andet været sælger, hjemmehjælper og fængselsbetjent, men i dag er jeg desværre førtidspensionist. Jeg prioriterer mine kræfter på livskvalitet og på min familie, og jeg bruger haven både som genoptræning og til at være meditativ og kreativ i.

torsdag den 12. juli 2012

Havebesøg i Dover ved Rødding.

Jeg lader billederne stå med sparsom tekst denne gang. Jeg har så meget mere jeg vil ha' lagt ind på bloggen, men det er svært at følge med for tiden.

Haven ejes af Karen Barsballe og Georg Mikkelsen, som tydeligvis er inkarnerede haveentussiaster.

Der var over 100 mennesker på besøg i de 6 haver vi så den aften. Dette var den første have jeg valgte at se.

 Det cirkelformede bed under træet var ekstra flot, fordi det var en relativ stor cirkel, og fordi det ensartede bunddække gav en flot og rolig bund.






 En imponerende klematis er kommet højt til vejrs ved hjælp af et træ.
Diskret tørrestativ, som jeg overhovedet ikke tænkte over var der, før jeg kom hjem og så billeder.

Her er jeg især faldet for søens kant og valget af smukke bunddækkeplanter. Lig mærke til rosenhæken.

Fra den store sø, rislede vandet stille og roligt, med en behagelig ikke vildt fossende lyd, ned i en lille sø.

Lig mærke til den sorte prydgræs, som faktisk ikke er en prydgræs, men en staude, (lærte jeg, da jeg var til foredrag med Mariannes Græs: "Jeg sælger prydgræs" (se tidligere indlæg her på bloggen).
Den sorte plante har jeg indtil nu ikke rigtig brudt mig om, fordi inde imellem jord og stauder, synes jeg ikke rigtig den bidrager med noget. Den bliver nærmere væk. Der er ingen attraktion ved den. Men se så det trekantede bed her over. Det giver en rigtig fed effekt, med en farve som man ikke bare lige kan skabe med alle mulige andre planter også. Så nu har jeg opdaget dens berettigelse. På denne her måde spiller den op til alle de grønne nuancer og farverne på de forskellige blomster, og man kan jo som bekendt sætte alt til sort.

Lig mærke til redekasserne på pælen til venstre for portalen.

Prydgræsser ved drivhuset.

Der blev brugt meget bunddække, og det var flere steder tydeligt, at man ønskede at det med tiden skulle lukke helt af for den bare jord.

Stenarrangementet faldt ikke i min smag. Pigerne som var med rundt denne aften, syntes det var noget af det smukkeste i denne have. Jeg synes det er en dejlig hyggekrog og igen er jeg faldet for den ensartede bunddække under træet.

Et rigtigt staudebed efter gammel opskrift, som minder meget om det jeg havde, både i min føste og min anden have, med hensyn til farvevalget. Siden har inspirationen fra Claus Dalby præget min farveholdning i en helt anden retning. Det er jeg vist ikke alene om.

En pause med hosta var helse midt i farveorgiet.

Jeg synes stadig sådan et godt gammeldags staudebed er flot. Men det har jeg ligesom prøvet. Jeg er et andet sted i mit haveliv nu. Og vandslangemetoden til at afsætte bede med, har jeg også fravalgt i min nuværende have. Resultatet bliver et helt andet. Men dette var en virkelig dejlig have. Jeg nød at gå på opdagelse og blive inspireret. Der er meget længe imellem, at jeg ser noget der i den grad er så gennemført som det var i denne have.

1 kommentar:

  1. tak for kikket, jeg ville ellers også have været afsted men nåede det ikke ;)

    SvarSlet